Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
\
at jeg mødte den snarere med et Venskab, der fordrede at
høres, naar den mindede om Pligter, end med en lignende
Lidenskab. Mine Advarsler imod hendes Fortrolighed til
Agnete vare hende mindre betydelige; thi saa snart hun havde
bragt mig dette modbydelige Menneske af Sigte, slog jeg ikke
paa den Streng. Mod Røst var hun alt for omhyggelig, i
det mindste i min Nærværelse, til at frygte Dadel af mig over
hendes Forhold som Kone. Men Peter, min erklærede
Yndling, var Tornen i vort Rosenbaand. Barnets og Moderens
Forhold var nu engang saa uhyre forstemt, at ethvert Forsøg,
som i min Nærværelse anstilledes paa en noksaa temporær
Harmoni, mislykkedes ved en skjærende Dissonans, som
rigtignok det uforbeholdne Barn altid først angav, men som strax
forøgedes fra Benediktes Side. Mine sjeldnere Besøg havde
længe foruroliget hende; min Bestemmelse at komme saa sent
var hende velkommen. Agnete gik efter fælles Aftale til en
Slægtning og skulde have Peter med sig, for at ikke Drengen
skulde forstyrre den gode Forstaaelse. Men da Planen
nærmede sig til Udførelse, da Baldirektøren Røst har med sit
fromme Egtemandskys forladt Huset, strander alt paa Peters
Halstarrighed. Han vil slet ikke følge med Agnete, der nylig
har slaaet ham; han vil bie paa Onkel, der har Mandler og
Æbler med i sin Frakkelomme til ham. Endelig finder hun
sig deri og lader Pigen gaa efter at have besørget hendes
Toilette. Lille Peter bliver smigret og trakteret med et Glas
Mjød for ret at komme i Lune. Desværre havde denne
Behandling et uheldigt Udfald; netop ved min Ankomst havde
Drengen i Vildskab og Rus slaaet et Glas over Moderens
Kjole og foranlediget en Scene, der ikke var skikket til Vidner.
Hans høje Vræl syntes at overdøve Bjeldeklangen, — og
mindre opbragt end forskrækket over det Indtryk, der beredtes
den Indtrædende, tog Benedikte det modstræbende, skrigende
Barn ved Armen og kastede ham ind paa en afsides
liggende Vedbod. — Aftenscenen har jeg forhen punkteret. Jeg
førte min blussende Elskede i Slæden. — Timerne løb af paa
Sekundviseren. Vi toge Afsked. Lidenskab og Champagne
vuggede den ulykkelige, glemsomme Moder i Slummer.
’ Hun vaagnede; igjennem Gaarsdagens brogede Billeder
fremtraadte ogsaa den forglemte Lille. Røst er forlængst
gaaet paa Kontoret, og hun ringer efter Agnete.
»Hvor er Peter?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
