Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
»Peter, Madame?«
Blegnende kaster hun om sig og iler med skjælvende
Knæ til den ulykkelige Vedbod. Pigen følger med spørgende
Blikke. Skrækkelige Syn! Ihjelfrossen ligger han der, henstrakt
over en Brændestabel, de fromme Taarer over Kinderne! —
Jamrende laa Moderen over hans udstrakte Legeme; hun frøs
ikke; thi et Helvede ophedede hendes blødende Barm.
»Slip mig! slip mig! lad mig dø her over ham; det er
min bedste Udsigt 1«
Med beundringsværdig Fatning begreb den forhærdede
Terne, hvad her var at gjøre. Hendes levende Forestillinger
bedøvede den fortvivlede Kvindes Smerte, og hun rejste sig i
Vejret for at lytte til Agnetes Raad.
»Dødt er dødt! Vorherre har ham! Dræb nu ogsaa
deres Mand og synk med Fortvilelse og Foragt og Skam i
Graven! Nej, Madame! Hør heller paa en tro gammel
Tjeners Raad. Endnu kan alt blive godt«.
»Alt godt! Og Engelen der?«
»Ja, just fordi han nu er en Engel hos Gud, skal vi
huske paa, at vi ere Mennesker, Madame. Ham skaffe vi ikke
Livet i. Kom nu, kbm, inden det bliver for seht. Gaa ned
i Stuen og tag Kamferdraaber. Jeg skal sørge for, at ingen
Mistanke falder paa Dem«.
En stivnende Kulde afløste Kampen i ’den arme Kones
Bryst; viljeløs lod hun sig lede af den koldblodige
Raadgiver-inde. — Da Røst havde Forretninger hos
Oberberghaupt-manden i Anledning af Bjergmaanedens Udgang, vidste man,
at han spiste hos ham til Middag og ikke kom hjem førend
imod Aften. Saa snart det altsaa blev mørkt, tog Agnete det
døde Barn og hans Kjelke og satte ham paa denne udenfor
Huset ved en liden Bakke, der bærer ned mod Elven. Røst
blev modtagen med ængstelige Spørgsmaal om Barnet; han,
dølgende sin Uro for den blege, fortvivlede Moders Skyld,
sætter alt i Bevægelse. Peter er borte, selv til Agnetes
Forundring; thi ved Kjelken findes ej hans Legeme. Næste
Morgen laa imidlertid Barnets Hue og Klæder der, og de
tætte Ulvespor tilkjendegave, at disse have fundet den Døde.
Saa snart Agnete havde bragt sin Beretning til Ende,
havde jeg kun tilbage at skaffe mig Underretning om de
arme Forældres Tilstand. Røst kjendte ingen Grænser for
sin Sorg, og da Benedikte, fortæret af de skrækkeligste Nag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
