Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Forhold, som Du først selv bør undersøge, og som maaske i
ethvert Tilfælde bør blive din og din Søns Hemmelighed«.
Med unævnelige Følelser hørte jeg paa Yennens simple,
rolige Foredrag. Det var os næsten umuligt at tvile om
Sammenhængen; men jeg takkede ham for hans sindige
Diskretion. — Med Utaalmodighed oppebiede jeg min Plejesøns
Ankomst og underrettede ham om, at jeg ønskede hans Følge
paa en liden Forretningsrejse til Bjergstaden. Efter faa Timers
Forløb tog jeg Afsked med mine Ungdomsvenner og rullede
afsted med Andreas ved min Side. Denne elskværdige unge
Mand lagde ved enhver Lejlighed en inderlig, ja en flammende
Hengivenhed for Dagen for sin Plejefader og gjentog ofte og
med et tindrende Blik det kjæreste Navn, han kunde give
mig. Om Anledningen til min Rejse vilde jeg ikke tale et Ord,
da jeg saa lidt vidste dens Udfald og ej engang kunde komme
paa det Rene med mig selv om, hvorledes jeg skulde tage
min Sag fat. Andreas glædede sig ret til at bese den
mærkelige Stad, og vi underholdt os paa Vejen med Betragtninger
over Sølvverkets forskjellige Skjebner. Ikke uden Følelse
kastede jeg atter efter saa mange Aars Forløb for første Gang
mit Blik ud over Staden, idet jeg holdt stille i Kragebakken.
Mange Scener gik forbi min rørte Sjæl. Andreas kunde ikke
ane mine Følelser og gjorde sine muntre Reflexioner og
Spørgsmaal.
Enken, Madame Røst, modtog mig, da jeg meldte mig
som en gammel Ven af hende. Hun stirrede et Øjeblik paa
den Indtrædende og rakte mig derpaa med nogen Skjælven
den tørre Haand. »Balle! Skal jeg se Dem endnu en Gang
i dette Liv ? Det angriber mig, undskyld min Opførsel, men
De er i Sandhed velkommen. De har vel ondt for at kjende
mig igjen?«
Jeg vil ikke være vidtløftig. Den lidende, blege, højst
forandrede Benedikte røbede efterhaanden mere og mere, at
mit Besøg var hende kjært; og lidt efter lidt tog en blid
Fortrolighed Plads for den første blandede Følelse. Vi samtalede
stedse muntrere om gammelt og nyt og ofrede vor
hedengangne Ven et smerteligt Suk. Hun omtalte ikke Peter; jeg
heller ikke. Efter et Par Timers Forløb, hvori jeg havde
fortalt hende om mit Liv og min nuværende Stilling, ogsaa om
min Plejesøn, Andreas, tog jeg Afsked og tilsagde mig til
Aften hos hende med inin Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
