Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Adspredt fulgte jeg ham til Gruben og i nogle Besøg,
og med bankende Hjerte førte jeg ham imod Mørkningen ind
til min gamle Veninde.
Det eneste, jeg om Andreas har at berette, er det, at
han ved Indtrædelsen i den lille Bolig paa engang følte sig
beklemt. Om det kom af en dunkel Erindring, om det var
den saakaldte Blodets Røst eller kun et Tilfælde, det vil jeg,
der just ingen Elsker er af det Mystiske, lade staa ved sit Værd.
Benedikte fandt megen Behag i den unge Mand og
underholdt sig med megen Interessse med ham, der ligeledes
blev greben af den ærværdige Kvindes ædle Holdning.
Lysene bleve tændte, og nu opgik en Scene, som evig
bliver mig uforglemmelig. Vi talte om Husets Beskaffenhed,
om Udsigten fra Salen o. s. v. Paa engang rejser min Søn
sig og sagde i en magnetisk Clairvoyance:
»Jeg synes, jeg kjender enhver Krog her i Huset! Der
er et Sted, som jeg gjerne vilde besøge 1 Om Forladelse, maa
jeg gaa derhen?«
Benedikte saa forundret paa ham; mig rislede Blodet hedt
og atter koldt igjennem alle Aarer. Drengen gik, som
dreven af en uforklarlig Drift, ud af Stuen, og jeg fulgte ham.
Benedikte vidste ikke ret, hvad hun skulde gjøre, men greb
min Arm og gik efter. Andreas steg en Trappe op og fulgte
Gangen indtil en uanseelig Dør. »Det er nok Vedboden?«
spurgte han og gik ind. Forbauset traadte Benedikte forbi
mig og efter ham. Ved en Brændestabel saa han sig næsten
fortvivlet om; blegnende udstrakte han sine Arme »Her har
jeg været! O Gud! om dette Sted har jeg ofte drømt«. —
»Peter! Min Peter!« raabte Moderen og sank i hans Arme.
»Store Gud! hvad lader Du mig opleve!«
»Ja, Peter var mit Navn! Nu erindrer jeg det!« svarede
Ynglingen, endnu imellem en drømmende og en vaagen Tilstand.
Det var paa Tide, at jeg med Livets Sandhed gav disse
Syner Betydning. Jeg førte Moder og Søn hinanden i Møde
og bragte dem derpaa bort fra den for hende saa skrækkelige
Skueplads. Forklaringsscenen, uendelig interessant at opleve, vilde
kun mat fremstille sig ved min Pen. Det var en mageløs Aften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
