- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
100

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

omringe alle Gjerder, alle Vægge. Men om Karnappet
strækker sig, frygtsomt for Klimaet, en Prunus armeniaca bag sit
Espalier — strakte sig, vilde jeg sagt; men Indbildningen
gjøglede. Nu er der intet, fast intet tilbage af den smukke
Have. Et Kaalbed, omringet af Rosa centifolia i en
uordentlig Hæk, en vild Lund af gamle og unge Kirsebærtrær,
nogle Hasler, en Gruppe Jasminbuske, der giver Formodning
om et Lysthus. Lige for Havestuen staar i en uskjøn Busk
Tanacetum vulgare; Buskadser af Ribs og Stikkelsbær kjæmpe
med en Underskov af Ptetris og Carduus. — Saaledes nu!

Men saaledes bør det være. Denne Have bør netop se
saaledes ud. Den er et Gravmonument for den skjønne,
herligt begavede Kvinde, under hvis Smil alt dette stod i Blomst
og Frugt. Hun blegnede, og det sank alt sammen tilbage,
et Legeme uden Aand. — Dog er det ikke blot Haven, som
minder om det svundne; ethvert af de smagfuldt og bekvemt
sammenrækkede Værelser peger mere eller mindre stærkt hen
paa en skjønnere Tid. Saaledes bærer det rødmalede Gulv
Spor af Føddernes Slid omkring et stort, bredt Spisebord.
Borte er Bordet med det Damaskes Dækketøj og Sølvterrinen
og Platmenagen, med de krusede Frugtkurve, den uhyre
Bispebolle og den slebne Glaspokal, med Bunteraden af
venlig-smilende Damer og lystig støjende Mandfolk. Sic transit!

Men det var ikke den forledne Herlighed, jeg just nu
havde bestemt mig til at opmane; Tankernes Strøm rev mig
med sig; jeg vandrede i et nordisk Pompeji. Jeg vilde vist
Dig mit Aftenlandskab saaledes, som det var igaar, og som
jeg uden Tvivl vil finde det i Aften. To Fiskerbaade gynge
sig i nogen Afstand fra hinanden her lige ned for mig. Garnet
er udspændt, og Fisken jages ind i det ved visse dertil
indrettede Spær. Lidt længere imod Fiskumvandet holder en
Baad stille i det tætte Siv; der stanges Aal. Menneskene i
disse Baade ere ikke som andetsteds her i Landet, saaledes
som Fiskerne ved Fjordene, Bønderne i Dalstrøgene; de ere
glade, Du, som Franskmænd, højrøstede som Tydskere og
syngende som Italienere. Deres Dont er dem let; den er
dem ikke ubehagelig; den morer dem endogsaa. Se der en
velbemandet Baad fra Vestfossen! Kvinder sidde i Midten og
fjase med de to Roende. Følgen er, at Turen bliver
overmaade langvarig, men ogsaa overmaade fornøjelig. Hel
langsomt arbejder sig op ad Strømmen en hvidbuget Baad, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free