Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOI
Skrog sænker sig dybt under Vandets Niveau. Denne er
ladet med henved tyve Tønder Korn i Sække. Det er Korn
fra Drammen, som siden kjøres over Fjeldryggen til
Kongsbergs Magasin. En bredskuldret Karl, hvis Aarepar knagende
bøjer sig i Vandfladen, har Plads paa Midttoften. Han taler
til de magelige Fiskere og spotter deres uheldige Dræt; de
svare ham leende og gjengjelde hans Vittigheder.
Det begynder at blæse noget; men i Elven mærkes ikke
stort dertil, fordi den høje Strand stemmer sig skjærmende op
imod Luftstrømningen. Udenfor derimod paa Fiskumvandet
hule sig ordentlig Bølgerne og kaste det hvide Skum hen for
sig. To Sejlbaade stikke ud fra Rudstøen. De have god Bør.
Mon de føre nogen af mine Venner herhid? — Imidlertid er
en stor, hvidgul Flade fremgleden paa Vandsletten. Et Par
store Buske vaje paa den forreste Del af den flydende 0. De
skulle opfange Vinden og bringe Tømmerflaaden frem. Paa
Midten hæver sig dog en Mast med et stort Gaffelsejl; det
trækker vel bedre, tænker jeg. Ubekymrede ligge et Par
Karle paa Flaaden og sove. Nu har den naaet Elven; Sejlet
strammes ikke mere, Buskene optage ingen Luftstrøm. Op da,
I to dovne Karle! Det gjelder om at bruge Aarerne. Men
de ankre og vade i Land. Jeg spurgte om Aarsagen. »Jo«,
svarede man mig; »de kunne ikke passere Flodsengen endnu;
thi Cappelens Malmjagt kommer op efter Elven og skal først
forbi«. Virkelig, der kommer det tunge, kluntede,
paddeformede Floduhyre, og jeg, som desværre mere beherskes af
Indtrykket, end jeg behersker dette ved Forstanden, jeg troede
i min Enfoldighed, at denne Jagt var støbt af Malm. Siden
fik jeg Vished om, at den er af Furutræ, men optager
Jernmalmen i sit trofaste Skjød og bringer den op igjennem Elven,
Fiskumvandet og Ekernsøen til Ejdsfos. — Saa befolket er mit
Tableau, der endnu oplives af Faareflokken, som har banet
sig Vej i den grønne Ager, af en Flok Kjør, som svømmer
over til min danske Odde, og af to Vildgjæs, som dukkende
gjekke Jægeren, der fra Stranden retter sit Mordinstrument
imod dem. Aftensolen synker imidlertid bag den høje Aas;
Sky-Maleriernes Mangfoldighed i Skikkelse og Kolorit drager
Øjet op fra Elv og Sø og Strand. Himmelen er skjønnere
end Jorden 1 — Da klinge i en temmelig Afstand Klarinettens
karakteristiske, til Baadmusik saa egnede, klare Toner. I en
liden Baad, roet af en Smaagut, sidder eller rettere ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
