Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii9
Vi ville da indhente vor Karavane. Ved Middagstide
førte Vejen over Exercerpladsen, og her mødte nogen
Vanskelighed. Dragonerne sprængte hen over Sletten med
flyvende Standart og støjende Pauker. Kommando-Raabene
blandede sig vildt i Larmen, og de fredsomme Kreature bleve
ikke mindre bestyrtsede end deres lige saa fredelige Førere.
Snart adsplittedes den rædde Buskab og trængte sig
forskrækket og forvildet ind imellem det tunge Kavalleri. Officererne
bandede og befalede Mandskabet at gjøre ryddeligt med
Pallask og Karabin og atter at slutte de aabnede Geleder. Eder
paa den ene Side, Bønner og Veskrig paa den anden opfyldte
Luften. I et Telt stod Chefen med et Par unge Officerer ved
Siden og lo ad den lystige Forvirring, men gjentog imidlertid
Befalingen at bringe Bondehæren, som han kaldte den, til at
rømme Pladsen. Dragonerne følte en barnagtig Lyst til at
vise sin Manddom som fordum den berømmelige Ridder af
Mancha, og da Skraalet og Pallaskens Brug kun gjorde Ondt
værre, behagede en nidkjær Kornet at nedlægge en af de
ubændigste Kjør.
»Det bliver for galtl Endnu er der Lands Lov og Ret 1«
raabte Birthe med Vredesgraad og satte modig sin Hest i
Galop hen til Chefens Telt. Rask svingende sig af Sadelen,
traadte hun nejende frem imod den aldrende Oberst, hvis Blik
med Velbehag fæstede sig paa den opbragte Skjønhed,
imedens de unge Herrer nysgjerrige og begjærlige trængte sig til.
Dejlig var hun i sin Vrede, den ungdommelige norske
Fjeldpige; det hvide Linned sammenheftet med smaa Søljer,
derover et rødt, smukt udsyet Livstykke; den blaa korte Trøje i
fine Læg og den sorte, korte Ståk i brede Folder, dølgende
den ungdommelige, smækre Skabning. Tørklædet var gledet
ned over Hovedet, og de rige, gyldne Fletninger fløde
halv-løste hen over den hvide Nakke. Den trodsige Mine klædte
saa usigelig vel det af Hede og Harme blussende Ansigt, hvis
mørkeblaa Øjne havde noget vildt og bydende, der mindede
om en opbragt Minerva. Ikke meget anderledes end en Anna
Kolbjørnsens Spørgsmaal til Svensken gav Birthes Tale at
forstaa, at hun ventede andre Heltegjerninger af norske
Krigere end at fælde Kvæg.
»Bravo, Pige! Du taler vel lidt djervt; men det maa
sagtens undskyldes, om den, som har lidt Skade, tager sin
Regres i drøje Ord. Vi skulle se at raade Bod paa Sagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
