Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 2 o
Det er desuden Hviletid. Adjutant, lad Dragonerne sidde af
og sørg for, at de stakkels Mennesker faa sit Kvæg samlet!
Din Ko, mit Barn, skal blive taxeret og prompte betalt. Hvad
heder Du, raske Pige?«
Et venligere Forhold indtraadte nu imellem de to Hære,
og disses Anførerinder maatte, hvad enten de vilde eller ikke,
træde ind i Teltet og dele de galante Ridderes Middagsbrød,
imedens det øvrige tobenede Mandskab lod sig beværte
udenfor. En rund Godtgjørelse for det nedlagte Kvægstykke blev
optalt, og spøgende paalagde Obersten den alt for ivrige
Kornet med en ridderlig Undskyldning at overlevere Pengene til
den forlegne Amazone. Ikke uden Følelse af tilfredsstillet
Ærgjerrighed red Birthe atter i Spidsen for Karavanen, der
uden flere Eventyr naaede den store Sæterslette.
Dagenes Rund dannede Uger, og Ugerne vexlede. Hvad
der udfyldte Tiden i de lange Sommeraftener for vore
Nomader, er mig ubekjendt og var det ligesaa for de to Hyrdinders
tjenende Personale. Imidlertid syntes en større Fortrolighed
og et kjærligere Forhold at befæstes imellem de to Søstre.
Venligen ginge de Arm i Arm hen ad Skovsletterne. Snart
kom den ene, snart den anden alene tilbage og besørgede i
Stilhed begges Aftenforretninger, modtog og hensatte Melken,
kogte Prim og paasaa, at Kjerner og Ringer bleve udbagede,
eller vejede Smørret og Osten og uddelede Befalinger for
Morgendagen.
»Nu først er det Hugnad at tjene jer!« sagde Jakob og
glædede sig over den Enighed, der herskede imellem de smukke
Søstre. Dog fandt man endnu en Forandring hos Birthe. Hun
klædte sig omhyggeligere og bar endogsaa Prydelser, som man
hverken før havde seet hos hende eller fandt passende til
hendes Stand. Hun antog noget Fornemt i sit Væsen og fandt
sig ofte stødt ved den undertiden lidt djerve Spas, som falder
imellem Bønderne.
Sætertiden var til Ende, og med Taarer i Øjnene, tause
eller fordybede i en hemmelighedsfuld Samtale, rede Søstrene
ved Siden af hinanden. Med Bekymring betragtede den gamle
Guttorm sine Smaapigers blege, modfaldne Ansigter.
»Ere I syge, Piger? Eller hvad skader eder?« Men de
forsikrede med nedslagne Øjne, at alt var vel. Jakob blev
tagen til Side og nøje udspurgt. Men den ærlige Karl forstod
sig vistnok bedre paa sin Ploug end paa Pigehjerter og Even-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
