Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
\
hans Sovekammer, der stødte til Dagligstuen. Derpaa nikkede
hun et venligt: »god Nat, Far!« og lovede paa Vejen til sit
Kammer at raabe paa Jens, at han skulde komme ind og gjøre
Aften-Opvartningen.
»Nej Tak, Faster 1 Jeg tror, jeg gaar først lidt over i
mit Studerekammer. Jeg lod nok i Skyndingen, da Mor skulde
afsted, Skabdørene staa aabne. God Nat, god Nat«.
Presten tog Tobakskardusen og Piben under Arm og skred
over Gaardsrummet hen i den fraliggende Sidebygning, hvori
han havde sit saakaldte Studerekammer. Han følte sig ikke
vel tilmode og havde ingen Lyst til at gaa til Sengs.
Aldrig før i deres lange Egteskab havde Moder været en Nat
ude af Prestegaarden; og nu skulde hun blive borte en hel
Uge i det aller mindste! Det var den Ide, som sysselsatte
den gode Prest. Han fulgte i Tankerne den gamle grønne
Hesteplage hen efter Landevejen.
»Nu er hun da næst Guds Hjelp kommen til Tufstad,
og derfra er vel ikke mere end en kort Mil til
Kongevejen. Jeg vilde dog ønske, at hun var der, endskjønt jeg
just ikke deler Fasters Frygt for de vilde Soldater. Hm!
Soldaten holder rigtignok ofte et slemt Hus og tænker blot
paa det nærværende Liv; men — der rører sig dog i hans
Bryst mangen herlig Følelse, der ikke er saa langt fra Gud,
som Faster mener. Og naar alt kommer til alt, saa er den
Time, Handelsherren anvender i sin Bod eller Landmanden
paa sin Laave, ikke mere indviet til Evigheden end den
Glædesstund, hvori Soldaten giver sin Munterhed Tøjlen. Og
vi Prestefolk! Ja vi maa nu sætte sømmelige Miner op under
Parykken og over den hvide Krave-, men Gud gaa ikke for
strengt i Rette med os for vore Tanker, om vi saa sidde i
Sakristiet. — Vistnok er der noget ikke blot Betydningsfuldt
men ogsaa Indvirkende paa Gemyttet i Ens Klædedragt. Den
sorte Farve og det lange Svøb gjør alvorlig, ydmyg-stolt, lidt
umandig–nej for Fan—! nær havde jeg bandet!
Manden sidder i Barmen og løber ikke ud under Skjørtet! Jeg
føler dog, Gud ske Lov, lige varmt for Konge og Fædreland,
som da den karmesinrøde Kjole sad mig om Livet og
Sporerne klirrede mig paa Hælene. Men hvad var Tjenesten
den Gang i Fredens milde Dage? De kraftige Slag i
Prædikestolen hovede mig bedre, og iført Troens Skjold og
Aandens Sverd, vilde jeg heller i Sandhed føre Kamp med Hel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
