Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
endnu slet ikke var kommen ud af de krigerske Drømme.
»Velkommen, Kammerater!« gjentog han og rev Vinduet op.
»Hvad Djævelen og hans største Muskedunder! Ligger
Verden paa sit sidste! Du, Jochum i Mundering? Heisan !
gamle Kammerat! Her har du honorabelt Selskab!« Og
med et var en gigantisk Dragonofficer midt inde i Stuen.
Ham fulgte noget langsommere opklavrende en anden, og
udenfor saluterede en simpel Dragon med sin Klinge.
»Nej, Jochum! herlige gamle Knegt! Du har da kastet
Svartebogeri og det Stoffes Skjørt! Død og Liv og
Djævelens største Muskedunder! Du vil være med os imod Svensken?«
Spørgsmaal og Omarmelser og Exklamationer toge sent
Ende, og den halv forleghe, halv henrevne Prest havde Møje med
at gjøre sine to gamle Krigskammerater bekjendte med de
Omstændigheder, hvorunder han var kommen i den bestøvede
Heltedragt. De vare begge hans Ungdomsvenner, og Glæden
over Gjensynet aabnede Hjerter og Munde
»Ja, men her i Mørket kunne vi dog ikke blive siddende,
kjære Vennerne mine; kom, kom! Jeg skal strax kalde
Folkene op, at I kunne faa lidt Varmt i Livet«.
»Behøves ikke, Bror! Har Du en Dram og en Slurk
01 til Slukefter, saa kom hid med dem. Men lad os ikke
volde Bryderi«.
»Ej hvad, Bryderi!« svarede deu muntre Vert og tog,
forglemmende sit Antræk, i den tillaasedé Dør for at ile ud.
»Stop, stop, Hjertensmand! Ritmesteren taler nu altid
i den fine Kavalertone, ser Du; det volder, han har været
til Hove. Nej vil Du høre Meningen, saa er det Død og
Liv den, at vi bryder os Fanden ikke om at bryde dine Folk,
dersom vi ellers havde Tid til at vende op og ned paa dit
Kjøkken og din Kjelder. Men du maa vide, vi komme
inkognito, Jochum, som til et natligt Eventyr. Har du noget
her ved Haanden, saa træk det kun frem; Natten er vel noget
fugtig tænker jeg«.
Presten strøg sig et Øjeblik langs med Overlæben i Tanke,
at han legede med sin Knebelsbart. »Jeg har det! Følg med
mig, I Natugler. Heldigvis har jeg Nøglen til Madboden.
Der er Flesk, Fladbrød og Brændevin«.
»Nej, nej!« afbrød Ritmesteren; »det duer ikke. Viere
ikke komne denne Gang for at slaa os til Ro. Lad mig nu
raade«. Han raabte ud af Vinduet: »No. 19!« •— »Her!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
