- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
132

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

første. Under, om den Yngling, der vandt Damernes Hjerter
i Paris og Berlin, kunde saare en Bondepige!«

»Bondepige 1 Og vil Du tro, jeg vilde være stoltere af
at elskes af denne Naturens Datter end af en Prinsesse.
O, at jeg kunde forfølge dette Eventyr! Jeg opgav for mit
hele Liv ethvert andet«.

»Du sværmer i de norske Ørkener, som ved Rhinens
Bredder. Du er uforbederlig. Din Fader skikker dig op i
Bjørnelandet for at afkjøle dit Blod, og Du er værre end før.
Tænk paa din dejlige Emilie og lad slige Daarskaber fare.
Kjære Schlanbusch! Jeg holder meget af dig; men just derfor
maa jeg modsige Dig. Denne stolte, indbildske Tøs fortjener
rigtig ikke, at Du hænger med Hovedet. Desuden, til
Eventyr er her hverken Tid eller Lejlighed; vi faa andet at tage
vare. Du er Regimentets Ceremonimester, som Obersten kalder
Dig; lad mig nu se, Du indlægger Dig Ære som en Ridder
uden Daddel ved Arrangementet for Generalen og hans Damer«.

»Lad mig i Fred med Ceremonimesterskabet. Jeg bryder
mig Fanden om Generalens Damer. Hvad kan jeg arrangere
her med to tomme Hænder i en halvvild Egn?«

»Jo ringere Midlerne, desto mere udvikler sig din
Skaberkraft. Husk paa, om otte Dage skal Revuen finde Sted, og
da gjelder det at gjøre Eclat. Det kan dog ikke første Gang
i dit Liv være Dig ligegyldigt, hvorledes et Par ædle Damer,
hvis Modtagelse er Dig betroet, ville finde sig tilfredse. Men
Klokken bliver mange; lad os sidde op, min Ven. Jeg maa
til min Ridtmester, og Du skal tilbage til Teltvagten«.

Med et fortrædent Ansigt trykkede Schlanbusch Hatten
ned i Panden og fulgte den ældre Vaabenbroder hen til
Hestene. Løjtnanten sad allerede i Sadlen, og den gamle
Dragon holdt ventende sin egen og Kornettens Hest ved
Tøjlerne.

»Naa, Farvel da, Barnfeldt! Velkommen paa en
Karve-snaps i Morgen i mit Telt!« Med usædvanlig Langsomhed
besteg han sin Hest, og neppe var den alvorlige Mentor
indhyllet i Støvskyen, førend han steg af og befalede Dragonen
at ride alene tilbage til Exercerpladsen og melde, at han
fulgte Løjtnant Barnfeldt et længere Stykke paa Vejen.

»Nu er jeg da et Øjeblik Herre over mine Tanker, om
jeg ogsaa ikke er det over min Skjæbne. Det er afskyeligt
at høre, hvorledes disse Træmænd tænke og tale. Emilie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free