- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
135

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

sent i Søvn. Jeg kan nok vise jer Grinden; men I faar selv
lukke op«.

»Men sig mig da, Ingeborg, tror Du, Birthe blev vred,
om jeg kom paa en sømmelig Maade ind til hende? især,
hvis Du talte vel for mig?«

»En Busk staar højere paa Fjeld, end Furuen ved
Fosse-væld. Bondepigens Søljer holde ligesaa fast som Frøkenens
Guldspænde. Bondekarl jager Ren paa Ski, som gaar
Herremandens Bøsse forbi«.

»Er hun da forlovet? Sig mig for Guds Skyld, har hun
en Kjæreste?«

»Flint giver ikke Varme for Bondens Uld; heller ikke for
Junkers Guld«.

»Men for Staal da, Ingeborg. Ved Himmelen, mit Hjerte
svulmer mig i Brystet som Staal«.

»Underlig Tale høres i de Stores Sale. Kniven min er
staalsat, Far, men i Æsken har jeg Smør«.

»Aa, gid Du faa en Ulykke! Smør eller Staal, saa skal
Du skaffe mig Adgang til Birthe! I Overmorgen kan jeg
rive mig løs fra mine Forretninger. Da skal Du lade den
døve Slyngel møde mig her og føre mig op til Sæteren, og
saa maa Du have forberedt Birthe paa, at jeg vil komme for
af hendes egen Mund at erfare, at hun tilgiver mig min
Forseelse«.

»I Rad! I Rad! sagde Konen, hun havde en Ko. Han
var snart færdig med Kathekismussen, mente Rasmus, da han
kunde det første Bud. Gud bevare os for en bråt Død og
for hastige Officerer! Nej, Hr. Løjtnant! Jeg vil være ærlig,
skjønt jeg har faaet Penge. Jeg kan slaa Vand for jer i en
Bytte i Maaneskin og sige: der har Du Maanen. Men I
bliver vaad, om I leder efter den; den staar s’gu lige rat
paa Himmelen«.

Kornetten bandede paa Tysk og Fransk og stødte
Sporerne i Siden paa den arme Hest. Men i Tide holdt han
Ederne inde og Tøjlen stram, knyttede atter Samtalen med
den ordrige Terne og tog endelig Afsked med hende ved
Foden af den stejle Kiev, ikke aldeles tilfreds med hendes
Betænkeligheder og Varselsord, men dog fuld af Haab og med
Mod til efter to Dages Forløb at foretage det værdige
Riddertog til en stakkels Bondepiges Sæterhytte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free