Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Den besværlige Sæterrejse med den anseelige Buskab var
lykkelig tilendebragt Dagen efter Eventyret paa
Exercer-pladsen. Rundt omkring Sæterboligen hvilede, udmattede af
Kievvejen, Heste og Kvæg. Med travl Virksomhed
sysselsatte alle Hænder sig med Aflæsning og Udpakning. Else,
der som den ældste Datter bar Nøgleknippet, aabnede Døren
til Sælen, hvis Størrelse og Indredning udmærkede den fra
de sædvanlige Sæterhytter. Lige for Døren var Skorstenen,
endnu besat med de tørrede Løvbuske fra forrige Aar. Solen
skinnede klart ind igjennem den aabnede Dør og de paa begge
Sider anbragte smaa Vinduer. Foran det ene stod en
sammenslagen Sengebænk, foran det andet et massivt Egebord med
faste Bænke omkring de tre Sider. Et Kammer til Venstre,
bestemt for Tjenestefolkene og til at hensætte Bøtter, Kar og
Kjerne, førte igjen ud til det rummelige Fæhus; og til højre
laa den med hvide, brede Hylder rundt besatte Melkebod.
Allerede denne Indredning var fuldstændigere end den i
Landets øvrige Sæler; men hertil kom endnu en pen liden Stue,
hvortil Døren var anbragt ved Siden af Skorstenen lige over for
Hovedindgangen. Denne Stue var Søstrenes egentlige Bolig,
forsynet med alle en velstaaonde Bondefamilies
Bekvemmeligheder. Flere Timer medgik, inden alt var bragt i Orden;
Roligheden afløste endelig den travle og høirøstede Virksomhed
i vor Republik. Folkene strakte sig paa sit Leje, dels inde
i Huset, dels paa Solbakken. Kun Else var beskjeftiget ved
Grødgryden til Aftensmaaltidet. Birthe sad paa Sengekanten
i den indre Stue og stirrede ud for sig. Ensomheden var
hende velkommen; thi nye og besynderlige Følelser
gjennem-skjøde hendes Sjæl. En rolig Stolthed havde hidtil bestemt
alle Birthes Tanker og Følelser. Odelsdatter, smuk, dygtig i
Dont, i Tale overlegen sine Jævnlige, Prestens forroste
Yndling, Pigernes misundte Mynster, de gjæveste Ungersvendes
uopnaaede Maal, sin Faders Stolthed, — havde hun indtil for
faa Timer siden seet ned paa den øvrige Verden. Et nyt
Teppe oprullede for det indskrænkede Blik paa
Exercerplad-sen og i Oberstens Telt. Der var dog altsaa noget andet,
noget Højere til end hendes Bygdeliv. Og dette Højere havde
ved at bøje sig for hendes Heltesind bøjet dette og overlæsset
det med brogede, ydmygende og inciterende Billeder. Den unge,
skjønne Helt, optrædende som hendes Fiende, havde ydmyget
sig for hende og midt under Ydmygelsen overlegen, med Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
