Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ning. Thi uden at Pigen var sig det bevidst, var det
saaledes, hun betragtede den skjønne Dame.
Maaltidet sluttedes; Kaffeen blev serveret ved Bordet. Paa
en Gang kom en urolig Travlhed over Tjenerskabet og Ordon»
nancerne. Generalinden, hed det, var fatigueret af Rejsen og
Dagens Hede; hun ønskede at tage Middagshvile.
Schlanbusch kom, ledsaget af en Tjener, ilsomt forbi Birthes Plads,
løb ind i sit Telt og atter tilbage, denne Gang uden at have
Tid til at tænke paa andet end Arrangement. Med ængstelig
Deltagelse iagttog Birthe den unge Mands Uro og
Tvivlraa-dighed. Men imedens hendes Øje snart fulgte ham, snart de
øvrige ivrig beskjeftigede Mennesker, forandredes paa en Gang
Pavillonen for hendes forbausede Blik. Som ved et Trylleverk
vare de vide Rum imellem Støtterne udfyldte. Et Par raskt
nedtagne Telte forskaffede Sejldug til tætte Vegge. Bordet
med Levningerne af Maaltidet stod udenfor. Hvorledes Sengen
blev tilvejebragt og redet, vidste Birthe ikke at forklare sig;
men inden faa Minutter ilede Comtessen fornøjet ud imod
Kornetten og takkede ham for hans Møje. Kun
Kammerjomfruen blev inde hos Matronen; de gamle Herrer søgte
Hvile i et Telt, Ridtmesteren tændte sin Pibe og lagde sig
under et Træ. Ogsaa Betjenterne fulgte dette Exempel. Men
Comtessen hængte fortroligere end før ved den unge Helts
Arm og spadserede under munter Snakken om med ham paa
den grønne Plan.
»Tiden gaar, Klokken slaar! Ståt stille Sol, sagde Gideon;
men siden gik hun. Jo senere Du løfter Klinken, desto senere
smelder Du Døren igjen. Langt Farvel kan let fare ilde.
Nu maa jeg afsted«. Under disse og flere Ordsprog kravlede
Ingeborg ved en Dragons Hjelp op paa sin Hest, og Birthe
stod tvivlraadig, om hun skulde følge Pigens Exempel eller
oppebie det Øjeblik, da hun kunde tilkaste den beskjeftigede
Schlanbusch et forbindtligt Afskedssuk.
»Din Vej er ikke min, sagde Fanten, han løb fra
Vægteren. Vi skal jo skilles ad som Melk i Ostegryden. Bi Du
kun, til Du faar Følge, som Løjtnanten lovede Dig. Jeg skal
hilse Far derfra, jeg ikke kom sidst«.
Birthe følte sig ilde tilmode, da den Fortrolige var borte,
og hun stod der saa ganske alene i den fremmede Verden.
Endnu fulgte hun den Bortdragende med Øjnene, da en
venlig Stemme tiltalede hende. Det var Comtessen, der ved Siden
10»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
