Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i3i
at glemme sit Hang til lystig Kommers. Men med
fordoblet Lidenskabelighed opvaagnede den gamle Tilbøjelighed,
da han sad ved Punschebollen i den vilde Soldaterkreds, som
fortalte om virkelige og mulige Eventyr, snart tagne af
Heltelivet snart fra Elskovsgudens Rige.
»Jeg maa min Sjæl besøge Eder en Gang og prøve,
hvorledes disse Strabadser ere!«
»Top, Broderi Det var et Ord! Naar vil Du besøge os?«
»Aa, jeg ved ikke ret. Men med Forord, at I derefter
følge med mig til Foss og smager paa Ingers 01«.
»Det skulle vi. Men husk paa, at Dragonen er en løs
og ledig Nation; vi maa sidde op, naar Trompeten skralder.
Altsaa jo før, jo hellere«.
»Skal ikke manquere. Nu er min Tur til at traktere;
bare en halv Bolle, Karle U
Dog, ikke et Ord mere af denne flaue Samtale! Den
maatte antydes, og dermed kjender man tilfulde Genus og
Species. Et Par Dage derefter, da Cappelen havde endt sine
Forretninger i Drammen og omliggende Kjøbstæder, befandt
han sig paa Hjemvejen til sit ensomme Foss, ledsaget af sin
Tjener. Den ellers raske Rytter syntes denne Gang med Vilje
at trække den lille Rest af Rejsen i Langdrag. Grunden
hertil var vistnok denne, at Seign. Cappelen stedse ventede at
støde paa en eller anden forbifarende Dragonofficer og
saaledes paa en god Maade at kunne lade sig optage. Tjeneren
skulde da sendes hjem og berette, hvorlunde hans Herre slet
aldeles var bleven persvaderet til at opholde sig paa Vejen.
Det led allerede imod Aften, og Gabriel begyndte at filosofere
over huslig Lyksalighed og de sure Druer, da hans Blik falder
paa en opsadlet Militærhest udenfor et Hus ved Landevejen.
»Jeg maa min Tro have en Drik Melkeblande; jeg
tørster paa de fede Sild hos Mægleren. Du har vel ogsaa Lyst
paa en Dram, Aslak?«
»Nej Takl Far skal ikke koste mere Brændevin paa mig
nu«, svarede Aslak og steg hurtig af sin Hest for at tage
Herrens ved Hovedet. At Aslak med sit Nej mente Ja, er
ikke meget forunderligere, end naar Tyskeren siger: »Jeg
takker!« og ikke vil have.
Cappelen var vis paa at træffe en Dragonofficer; men
hans Forhaabning blev langt overtruffen, da det var den kjære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
