Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg var udnævnt til Medlem af en Kommission, der
skulde rejse i offentlige Forretninger. Ung, munter, en Gjek
efter selskabelige Fornøjelser og fremfor alt etter Forandringer,
ansaa jeg den Udnævnelse, hvorved jeg pengeløse stakkels
Sagfører paa en Gang forvandledes til Hr. Kommissarius, for
den lykkeligste, skjønneste Befordring. Fri Rejse var allerede
en Herlighed; men nu dertil Diætpenge, som jeg i
Sammenligning med min sædvanlige Diæt maatte finde overflødige, og
Vished oven i Kjøbet om et anstændigt Salarium! O! aldrig
før havde Themis forekommet mig saa yndig, — aldrig før
havde Fogtmanns Reskriptsamling med saa megen
Forgyldning paa Ryggen smilet til mig fra min Boghylde. Jeg gjorde
i from Begejstring det Løfte at bekoste nyt Bind paa mit
Exemplar af Kristian den Femtes Lov, og da min Søster kom
op til mig med Thevandet, greb jeg hende om Livet og fejede
afsted med den bestyrtsede Pige i en Art Gallopade rundt om
det grønne Bord, hvor Akter og Erklæringer delte Plads med
poetiske Rariteter.
»Men saa hold da op en Gang med det Fjas, Adolf!
Jeg synes, Du kunde blive adstadig engang. Dersom Du
ellers skulde trænge til et afkjølende Middel, saa har jeg her
forsynet mig med et«.
Søster Constance viste mig med et vemodigt Smil den
kvitterede Regning for det sidste Halvaars Husleje.
»Meget vell vil Du være saa god at levere Budet den
tilbage og bede ham komme igjen i Eftermiddag, saa skal den
Bagatel blive afgjort«.
»Letsindig er Du altid, Adolf! Hvad nytter det at lade
sine Kreditorer rende April?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
