Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Barn er hun jo, om hun ogsaa er voxen af Legeme og konfirmeret.
Se Dem vel for! Jeg vil ikke nedsætte Pigen, men hun har
virkelig store Fejl, og det er muligt — jeg paastaar det ikke
— men det er muligt, De ikke finder det hos hende, som De
nu tror at se, eller snarere, at De finder det, som De ikke
ventede at finde«.
Tanning blev ømfindtlig og mente, at han var Mand nok
til at bruge sine Øjne, og at han desuden slet ikke havde tænkt
at forlove sig med et endnu saa ungt Fruentimmer. Heller
ikke mente han, at hans Opførsel tydede hen paa noget
ubesindigt Skridt. Uagtet han ikke befrygtede at finde Ursula
anderledes om et Par Aar, end hun efter hans nærværende
Bekjendtskab havde vist sig, saa var det dog noget, han
erkjendte at skylde baade sin og hendes Lykke og tillige sin
Stand, ikke at knytte en Forbindelse med en fjortenaarig Pige.
»Fortreffeligt, min gode Prest! Nu har jeg Dem der,
hvor jeg vil. Vær nu kun længe nok stødt paa den gamle,
ubeskedne Madame, som blander sig i Deres
Elskovsanlig-gender. Men bliv bare smukt ved det Forsæt ikke at træde
et Skridt nærmere, inden De har ladet Ursula udvikle sin
Karakter i et Par Aar. Der er en Ting, min brave Hr.
Tanning, som jeg er saa bange for; det er, at en Mand skal
falde paa den Ide, at danne sin unge Kjæreste eller Kone.
Fader og Moder og fremfor alt Verden kan danne hende, men for
Gud, det lykkes ikke Manden. Han er forelsket, og da bliver
han Slave af en ubesindig Tyran; eller han er ikke forelsket;
da bliver han den stakkels Kvindes alt for besindige Tyran«.
Tanning overvandt sin Misfornøjelse og kyssede den
velmenende Fru Soldings Haand med et venligt og forbindtligt
Svar. I det samme blev der spurgt efter Presten.
»Gaa De nu ind; jeg kommer efter. Man maa min Tro
ikke finde os sammen. Gud bevares, hvad vilde Folk tænke?«
sagde Konen spøgende og lod ham gaa.
»Ja, havde det været hendes Søskendebarn, min lille
fromme Karen, saa skulde jeg saamænd ikke have stillet mig
i Vejen«, sagde Matronen ved sig selv, idet hun rejste sig og
gik ind. Hvad ikke min Moder forhen havde følt sig
forlegen ved den Stilling, i hvilken Tilfældet havde bragt hende,
det følte hun sig da nu under denne lille Monolog. Med
blussende Kinder sprang hun op fra Sengeteppet og ilede ud
igjennem en Tapetdør. Hendes Migraine var rigtignok for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
