Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Nu, nu! Det maatte saa være. Læs D; Brevet op for mig;
det er fra hans stakkels Juliane«.
Rørt læste Presten den korte Skrivelse, der aandede dyb
Vemod mere end fortvivlet Sorg. Med faa Ord skildrede
Datteren sin Faders Lidelser, udbredte sig over hans stille
gudhengivne Sind og berettede endelig, at han intet havde
efterladt hende uden sin Velsignelse og en Undervisning, der
satte hende i Stand til med Resignation at gaa Fremtiden
imøde. »Jeg kan«, sluttede hun, »fortjene min
Underholdning som Guvernante eller Bestyrerinde af et Hus. Har min
gode Onkel Anvendelse for mine faa Talenter, saa vilde jeg
foretrække Deres Hus for ethvert andet. I modsat Fald tager
jeg for det første til en Familie, der just behøver en
Lærerinde«.
»Guds Finger!« sagde Presten med et lysere Blik og
lagde sin Haand paa den bedrøvede Inspektørs Arm.
»Hvorledes?« svarede denne med et mørkt Smil; »tror
De, Vor Herre har taget min Broder til sig for at skaffe os
Juliane hid?«
»Misforstaa mig dog ikke; det var ikke saaledes ment».
»Nej, nej! Jeg ved det nok. Men det forstaar sig, nu
bliver Juliane vor. Ursula vil finde en herlig Vejlederinde i
min nye Datter. Vis De hende Brevet, kjære Søn, og tal med
hende. Jeg ønsker at ofre min Broders Minde en ensom
Time«. Inspektøren trykkede Vennens Haand og tog sin Hat.
Med Skaansomhed bibragte Tanning sin Elskede en
Efterretning, hvis Indtryk paa Broderen havde meddelt sig til hans
eget følsomme Bryst. Ursula hørte med temmelig Kulde den
sørgelige Begivenhed, men ytrede dog sin Bekymring over den
Sorg, der vilde betage hendes Fader. Da hun havde læst
Brevet, foldede hun det rolig sammen med de Ord, at »den
dydige Juliane sagtens ingen Nød vilde have for at finde
Udkomme«.
»Men falder det Dem da ikke ind, kjære Aasille, hvor
Juliane nu maa have sit Udkomme, som De siger?«
Pigen fæstede forbauset sine Øjne paa ham. »Fader vil
altsaa —?«
»Ja, hvor kan min gode, kjære Pige spørge derom ? Her
har hun jo en Søster, ved hvis Barm hun kan udgræde sin
Sorg«.
»Hm! Jeg mente dog — hun knnde bedre anvende sine
M. Hansens Noveller. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
