Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iö2
og gav sig ifærd med de Beskjeftigelser, hvortil Thebordet
kaldte hende.
Min Moder spillede, som hun plejede, en Tilskuers
ubemærkede Person. Men var hun taus, saa var hendes Blik
derfor ikke sløvt. Med fremsynt Aand opfattede, hun den
fremmede Kusine og de omgivende Personer. Inspektøren
overlod sig ganske til det behagelige Indtryk, Niecen gjorde
paa ham, iagttog med glad Beundring hendes virkelig
ualmindelige Tække i Bevægelser og Tale — og overførte begge
Dele i Haabet paa sin Ursula.
Mindre henreven, men med Interesse indlod Presten sig
i Samtale med Frøkenen; hun behagede ham, og hans venlige
Sideblik til Aasille indeholdt et opmuntrende: »lær at blive
som Juliane!«
»Maatte Du nu ikke alt for meget savne de
Behageligheder, hvorpaa din Ungdom hidtil har været saa rig, min
kjære Juliane«, sagde Dahl i Samtalens Løb.
»Ja«, lagde Presten til, »og Nydelser, som vist ikke hos
Dem have været tomme Adspredelser, men givet Stoffet til
Deres Aands Dannelse«.
»Dersom de virkelig have det, Hr. Pastor, som De er
saa god at antage, saa bør jeg lettest kunne undvære dem.
Naar man først har lært at drage Næringsstof for Aanden af
sine Omgivelser, saa finder man vist Stof overalt. Jeg tænker,
det gaar et Menneske som en Plante; den kan godt trives i
forskjellig Jord, naar den kun har Varme. Og derfor borger mig
den Hjertelighed, hvormed jeg Fremmede er bleven modtagen,
at jeg nok skal trives«. Hun fæstede rørt sit Blik paa Onkelen
og saa derpaa venlig, men ligesom opfordrende paa hans Datter.
Aasille betvang sig og smilede forbindtlig.
Nu blev Frøkenens Tøj bragt ind i Huset, og Aasille
fulgte hende op paa det hende bestemte Værelse. Det var
en Hjørnesal, virkelig et af de behageligste Værelser i Huset.
Fra det ene Hjørnevindu ser man ud over den smukke Have,
der i Terrasser sænker sig ned i Elven, som strid stryger forbi
og danner smaa Kaskader. Et smukt, hvidt Lysthus med
blaat, glimmerstrøet Tag ligger romantisk for Enden af Havens
lange Linde-Alle og indbyder mere end noget andet Lysthus
i Verden til at betrædes.
»O, her er dejligt! Ursula, ikke sandt, der nede i
Lysthuset er rart at sidde med sin Bog eller sit Sytøj?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
