Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Den unge Officer var, som naturligt, Hovedpersonen, og han
vidste vel at skikke sig som saadan. Vel faldt iblandt hans
Spøg en Smule massiv; men hvad tilgiver man ikke en
tækkelig Fremmed, for hvem man forud er venskabelig stemt?
Den følgende Morgen foretog »det danske Par« sig en
Spadseretur for, som det hedte, at bese Byen og Omegnen,
naturligvis i Grunden for at meddele sig hinanden efter den
længere Adskillelse. 1 Det var Juliane yderst magtpaaliggende
at give sin ubetænksomme Ven de nødvendigste Leveregler
for at tækkes hendes norske Familie. Med den hende egne
Finhed søgte hun at meddele disse under Form af en
Karakteristik af Familien.
»Ved Du hvad, min Skat! dersom det ikke netop var
Dig, som havde ført Journalen, saa vilde jeg svoret paa, den
var falsk Inspektøren for det første, han synes mig nu saa
ligefrem som en Fordevind; lider godt et rummeligt Dæk og
er med, hvor det skal være. Jeg kan min Salighed ikke tro,
der behøves Lod for at sejle i det Farvand«.
»Da forsikrer jeg Dig, at han, skjønt Du ikke læste det
i hans Øjne, ikke var saa ganske tilfreds med et Par af dine
Ytringer i Gaar, kjære Kristian«.
»Aa Snak! det var nu det, jeg sagde til den kjedelige
Prest. Inspektøren lod rigtignok, som han tog den andens
Parti; men jeg forstod hans Latter saa godt, som jeg kjender
Signalerne«.
»Onkel er en alt for artig Vert til at lide, at nogen
Ytring af Misfornøjelse med en Gjest bliver lydelig. Men naar
Du nu efterhaanden lærer ham at kjende i det daglige, skal
Du erfare, han er indtil Ængstelighed varsom i Omgang, især
hvor det angaar politiske, religiøse og Standsmeninger, og at
han fordrer en lignende Delikatesse hos andre«.
»Jeg tror, Du gjør Manden Uret; men hvad mig angaar,
saa skal Du se, jeg skal gjøre ham tilpas, om han saa bare
er dit Skjermbret, Du slemme Tøs!« Loft greb hende om
Livet og kyssede hende midt paa Gaden. Da det derpaa
følgende Uvejr lykkelig var fordelt, og Juliane, skjønt højst
ømfindtlig over sin Forlovedes Vildskab i det lille Ravnkrogs
Presence, igjen havde paa fordelagtige Fredsbetingelser givet
ham Armen, kom de til at omtale Tanning. Loft erklærede,
at der var noget Forkjert, Borneret o. s. v. hos Manden, og at
Ursula var en alt for elskværdig Pige for den Pedant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
