Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Frøken Dahl blev vred, og det saa vred, at hun ikke
værdigede den selvvise Herre et Ord til Svar. Han ærgrede
sig derover og svor paa, at han ikke mente det ilde, at
Presten gjerne kunde være en brav Mand, og at det var rimeligt,
Juliane kjendte Grundene bedre end han.
»Gud, hvor Du er en Stymper, Loft! Er det en Mands
Vis at tale paa? Enten agter Du mig ringe eller Dig selv
endnu langt ringere«.
»Ved Flaget, Juliane! Du dømmer mig alt for strengt.
Aldrig skal nogen sige, jeg har været Stymper imod en Mand;
men naar man først har faaet uredt Taug med jer Fruentimmer
— — det er jo ingen Skam at lavere for en Dames Skyld,
og for din Skyld, søde Pige, vilde jeg splejse min arme
Sjæl — —«
»Aa fy, Matros! saa hold dog op med dine ækle
Talemaader! Du vil altsaa for min Skyld erklære løst og fast,
hvad jeg behager, enten det er din Mening eller ej; Du vil
uden Forskjel bedrage mig eller sige mig Sandhed, som det
bedst falder i min Smag?«
»Jeg gjør Dig herved den, som jeg tror, satisfaiserende
Erklæring, at jeg paa Tilspørgsel agter herefter som før at
sige Dig min Mening, men at jeg forstaar mig for lidt paa
Fysiognomier og Psykologier til at ville tillægge min Dom om
en Person nogen Realitet, naar den bliver modsagt af Dig;
hvorfor jeg i en Anledning som denne meget gjerne kan
til-staa, at jeg formodentlig har dømt galt, uden at fornærme
enten Dig eller mig«.
»Ja, naar Du taler saaledes, Christian, saa kan jeg holde
af Dig, endskjønt jeg maa tilstaa, Du behøvede ikke at
udsætte Dig for noget Tilfælde, hvori Du skulde frafalde noget
imod mig. Hvorfor fælder Du uden tilstrækkelig Kundskab
en umoden Dom? Dit Blik er alt for lyst til at bedømme
Mennesker saa urigtigt, som Du nys gjorde, saa snart Du
giver Dig Tid«.
Udsoningen kom endelig i Stand, og Parret fulgtes til
Bryggen. Løjtnanten havde en Forretning paa Toldboden, og
Juliane vendte langsomt og i dybe Tanker omkring Hjørnet
for at gaa den nærmeste Vej hjem.
»God Morgen, Frøken Dahl«, lød Prestens venlige Stemme
tæt ved hende; »saa alene? Jeg træffer formodentlig Deres muntre
Løjtnant hjemme? Det er ham min Visit gjelder i Formiddag«.
M. Hansens Noveller. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
