Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iç8
vat engagerede Fuldmægtig. Da denne havde været Søkriger,
var man næsten kommen ind paa at anse denne Fuldmægtigs
Engagement som et militært. Dette skaffede vor Prest den
forlegne Flygtning, og saaledes kom han nu i en Virksomhed,
der afvendte ethvert Spørgsmaal om, hvorfor han blev saa
længe fra sit Skib.
Inspektøren, som virkelig havde begyndt at finde dette
uvirksomme Ophold besynderligt og upassende, var igjen
vunden for den unge, godlidende Mand og paalagde ham saa
ofte som muligt at besøge sin Juliane og sine øvrige Sundske
Venner.
Et Træk af Tungsind, der var hidtil useet hos den
muntre Loft, omtaagede ham ved Afskeden. Juliane og Tanning
undredes vistnok ikke derover; det var dem derimod kjært,
at den Letsindige ikke uden Bevægelse gjorde det første Skridt
udenfor sin militære Bane. Ursula tog sig hans Afrejse
nærmere, end hun vilde være bekjendt. Inspektøren selv
mærkede det og ærgrede sig lidt derover, især for Prestens Skyld.
Men denne syntes ikke at se det. — —
Læseren indbydes nu til min Moders fredsomme Hjem.
Det er ikke alene Tanken om denne Elskelige, som bevæger
mig til denne Diskursion; det er Fortællingens naturlige Gang,
der medfører dette Besøg. — En Søndags Eftermiddag i
Høsten sad min Moder ved Kaffebordet og skjenkede for de to
kjære Gamle. Et uheldigt Benbrud havde i mange Uger
holdt min Bedstemoder ved Sengen; Bedstefader sad med
Postillen foran sig og læste højt. Da raslede en Voiture
udenfor Vinduerne, og Tjenestepigen anmeldte en Rejsende, som
spurgte efter Jomfru Karen.
»Ej, hvem kan det være?« sagde Oldingen; »lad ham
gaa ind i Storstuen, Lisbet, og Du, Karen, skynd Dig da!
hvad fejler Dig? Venter Du maaske en Frier, siden Du
bliver saa konsterneret?«
Min Moder kunde aldrig glemme den Bevægelse, hvori
Budskabet om den Fremmede satte hende. Hun anførte altid
dette Tilfælde, naar Talen var om Anelser. Faderens
Erindringer bragte hende til Besindelse, og hun gik med bange
Forventning ud i Storstuen.
»Pastor Tanning! Er det virkelig Dem! O, velkommen,
velkommen! Nej bliv da ikke staaende her, kjære Prest!
kom ind i den lune Stue!c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
