- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
205

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

205

at meddele dem. Endelig rejste han sig fra sin Stol og tog
min Moders Hænder.

»Jeg kom bort fra det, vi skulde tale om. Undskyld
mig, Karen. Dog, jeg behøver ikke at bede om
Undskyldning ; de Taarer, vi fælde over den bortfaldne, ere søde imod
dem, der skulle udpresses os for de tilbageblevne. Men lad
os nu vende vort Blik ned til os selv, til Forvirringens, til
Forvildelsens Dal. De spurgte mig: »hvad er sandt heraf?«
Nu vel, et kan ikke betviles: Ursulas Død, og Død i Vandet.
Men Dødsmaaden, kjære Veninde?«

»Hun kunde have strækket sig ud over Vinduskarmen
for at trække Vinduet til sig«, sagde min Moder med et
nedslaget Blik og i en vis Tone, hvorved det næsten synes, som
man sagde det modsatte.

»Men saaledes er det naturligvis ikke. Det er ikke værdt
at standse ved umulige Muligheder. Enten har hendes Død
været frivillig, eller Juliane har–«.

»Selvmord!« raabte min Moder blegnende og hævede
begge Arme foran sit Ansigt.

»Ja, kjære Karen! det er jo et skrækkeligt Ord, skjønt
noget af dets Betydning falder bort, naar man betragter
Handlingen, som den næsten altid er, nemlig som Virkning af en
unaturlig og sygelig Kraftytring. Men hvortil behøves denne
Betragtning nu? Det er mig efter mit Bekjendtskab til
Ursula fuldkommen tydeligt, at hun ikke havde den Art af
Sjælsstyrke, som denne Forvildelse forudsætter. Hun var ikke stor
nok til at gribe et saadant fortvilet Middel«.

»Og hun var jo heller ikke i en saa fortvilet Forfatning,
Tanning?« sagde min Moder med et trøsteligt Blik, idet hun
slog det taarefyldte øje op.

»Nej, jeg synes ikke. Vel var hendes Svaghed stor, vel
havde hun handlet saare letsindig imod — imod os arme
Bedragne —; men lad denne Forestilling fare; Selvmorderske
kan hun ikke være. Og saa — Karen, hvad er da sandt?«

»Skrækkeligt! Skulde da Juliane, denne store, rene
Sjæl —? Tanning! Juliane kan ikke være Morderske!«

»Og dog — min Gud! tilgiv mig, om jeg er uretfærdig
imod min Medkristenl dog forener alt sig imod Juliane:
hendes billige Harme, Jalousien, denne mægtige Dæmon, der
bemægtiger sig Forstand og Vilje; nu dertil Sammenstødet af
Sted og Personer —«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free