Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 8
Gjør mig nu den Tjeneste at bringe dine Rygtemagere til at tie
saa længe med deres indbildte Syner. Sandheden kommer
snart for Dagen«.
Jakob stirrede paa mig med dum Forundring. »Ja,
Presten er nu anderledes klog end vi andre, og naar De
allerede kan vide, hvad der er skeet, saa maa De vel ogsaa vide
Sammenhængen bedre. Det vil jeg sige til Folk«.
»Ja, gjør Du det, min ærlige Jakob. Og giv mig nu
min Lygte«.
»Ja, ja! det kan vel være, som De siger. Men saa se
Gud i Naade til hendes Sjæl, den vakre, unge Jomfru 1«
Jeg var tilfreds over at have givet hans Ideer en anden
Retning; men hvor vidt jeg for mit eget Vedkommende var
beroliget, derom kan De selv dømme. Med bange
Forventning blev jeg seet af Tyendet i Dahls Hus. Man førte mig
strax ind til den syge og i Sorg nedsænkede Fader. Da han
ved Lampens Skin blev mig var, rakte han mig med stille
Resignation Haanden.
»God Aften! skulde jeg sige, Tanning; men Gud bedre
det, vi have ingen god Aften til Dem. De veed — at
Ursula —« den gamle Mand skjulte sit Ansigt med den Venstre,
imedens han endnu krampagtig omfattede min Haand.
»Juliane! Min Datter! hvor er Du?«
Med rolig Smerte i det ædle Ansigt traadte Juliane ind
fra det mørke Sideværelse. Jeg bævede, idet jeg modtog
hendes tause Hilsen. Det var mig ikke muligt, længere at blive
rolig. Jeg sprang op og lagde Haanden paa det bristefærdige
Bryst. »Sig mig, hvorledes er denne Ulykke skeet!« raabte
jeg med en Stemme, der bragte mig selv til at gyse.
»Hvorledes har man fortalt Dem om Ursulas Død,
Tanning?« spurgte Juliane med et skarpt Blik paa mig.
»Hvorfor opfordrer De mig til at fremsætte et forvirret
Rygte, Frøken Dahl? Det er her, jeg venter en sandfærdig
Forklaring«.
»Ak, Barn, han har Ret. Tal Du; jeg formaar det ikke«.
»De skal erfare det, min Ven. Vi ville nu ikke bebrejde
enten den Afdøde eller den letsindige Loft, hvad der er skeet
imod os, Vi toge begge Fejl i det Haab, at vi vare elskede.
For faa Dage siden aabnedes mine Øjne over et Forhold, der
ikke kunde bestaa med vore Forbindelser. Intet om mine
Følelser ved den rigtignok ikke uventede Opdagelse! Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
