- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
215

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215

det Øjeblik af, da vor salig Onkel kaldte mig sin eneste Datter,
var det hans inderligste Ønske at beholde Tanning som Søn.
Hvor vidt han ytrede dette Ønske for Presten, ved jeg ikke;
at jeg, uagtet jeg gjerne gav Tanning min Haand, ingenlunde
søgte at befordre Faders Plan, det vil Du vide uden min
Forsikring. Imidlertid var det mig pinligt, at Tanning
synlig undgik enhver fortsat Omgang med os, da jeg desværre
alt for vel maatte begribe, hvilken afskyelig Mistanke, der
fjernede ham. Det forekom mig stedse og forekommer mig
endnu, som min Ære fordrer en Oprejsning ved ham; det
dunkle Rygte, der fortærer mit Liv, kan kun paa den Maade
forsvinde i sit Intet. Thi at Tannings Brud ej kan have
bevirket hans første Kjærestes Død, vil enhver føie; men denne
Sky for at nærme sig til mig, hvormed han hidtil stedse
krænkede mig, maa have givet Rygtet Næring, det indser Du.
Den gamle Fru Solding, Du kjender hende, blander sig gjerne
med venlig Sedulitet i Andres Affærer. Det er ikke hendes
Skyld, at en Hemmelighed, som jeg deler med hende, endnu
er bevaret. Paa dens Bekostning skulde jeg maaske have
vundet hans Tillid for længe siden. Du ser saa opfordrende
paa mig, min kjære! Lad mig beholde min Hemmelighed!
Dens Bevarelse udgjør min Stolthed nu, da jeg med den
kunde kjøbe min Lykke. I Gaar flk jeg en Billet fra Fru
Solding; der har Du den.

»Min ærede Frøken! Tilgiv, at jeg tager en virksommere
Del i Deres Vel, end De enten forlanger eller billiger! Men
at Dyden skal gaa under, fordi den er Dvd, . kan mit gamle,
medfølende Hjerte ikke taale. Deres Hemmelighed har jeg
æret; men jeg tror dog at have adspredt vor Tannings
uværdige Tvivl. Rigtignok forstaar jeg mig ikke paa Manden; han
vedbliver at indeslutte sig for mig. Dog er hans Følelse bragt
i Bevægelse, og han indser sin Uret imod Dem. Han gik meget
bevæget fra mig, og jeg tror, han havde opdaget mig, hvad hans
Hjerte er fuldt af, dersom ikke en importun Visit havde
forstyrret os. Hvad kunde det være andet, end at De besjæler
ham? Sikkert hører De snart fra Manden.

Deres Veninde
sal. Solding«.

»Der ser Du, min Karen, hvorledes Sagerne staa. Lidt
førend Du overraskede mig ved din Ankomst, fik jeg Bud fra
Tanning med Anmodning om en Samtale i Eftermiddag. Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free