Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
havde tilvundet sig sin sædvanlige Holdning, men-var taus og
indesluttet. Gulvet brændte under min Moders Fødder. Hun
maatte afsted til sit Hjem: maaske haabede hun at træffe
Tanning paa Vejen. Det lykkedes ikke. Han var, erfarede
hun, med et sejlfærdigt Skib rejst til Danmark. Der nede
blev han, indtil han fik Ansættelse som Prest paa Færøerne;
han kom aldrig mere til Norge.
Tidens Lægedom helbredede snart min Moders naturlige,
sunde Sind. Hun egtede min Fader og blev en lykkelig
Kone og Moder.
I det foregaaende Afsnit har jeg søgt at give Læseren en
Udsigt over den vigtigste Episode af de trende Kusiners Liv,
saaledes som jeg af foregaaende Fortællinger kjendte den.
At deri indblandede sig meget, som først af Julianes Mund
blev mig fortalt, kunde ikke undgaaes, hvis jeg ikke skulde
givet en alt for ufuldstændig Beretning. Rigtigst udtrykker
jeg mig ved at sige, at Begivenhederne stode saaledes, som
her ere anførte, for min Forestilling, da jeg ved hint Besøg
hos Tanten havde Dagen efter min Ankomst havt en lang
Samtale med hende, i hvilken jeg vistnok med skaansom
Tilbageholdenhed havde ogsaa meddelt mine Supplementer.
Vi sade en Stund tause lige over for hinanden. Der
var noget i den gamle Dames øjesyn og Bevægelser, som
tilkjendegav mig, at hun endnu havde i Sinde at tilføje en
Efterretning. Jeg vovede at opfordre hende ved et
spørgende Blik.
»I hine Ulykkesdage«, tog hun endelig Ordet, »gjorde
jeg mig selv et Taushedsløfte; men det gjældte egentlig
Tanning og Samtidens Personer. Jeg opfyldes i dette Øjeblik af
en ubeskrivelig Længsel efter især i Deres fortræffelige Moders
Øjne at staa saa ren for Mistanke om nogen Brøde, som jeg
er det for den alvidende Gud. Lad derfør den gamle
Hemmelighed ophøre. Til den Ende skal De endnu en Gang
følge mig tilbage i Tiden. Det Rygte, min unge Ven, at
Konen Margrethe eller nogen af hendes Sladderselskab skulde
have fortalt mig om Scener i Lysthuset, er aldeles falskt. Vel
erindrer jeg, at Margrete hin Nat tillod sig adskillige Hentyd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
