Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 i 8
ilinger, som forøgede min Mistanke om et upassende Forhold
imellem Ursula og min daværende Forlovede; men derved
bestemtes jeg alene til at holde et mere vaagent øje med dem.
Sagen forholder sig noget anderledes«.
Ved disse Ord havde Frøkenen, ikke uden Kamp med
sig selv, gjort Begyndelsen til den Meddelelse, jeg nu skylder
mine Læsere.
En Dag gik hun forbi den gamle Velynderske af
Familien, Fru Soldings Bolig. Matronen aabnede Vinduet og bad
hende venlig træde indenfor, da hun »havde et Par Ord at
tale med Frøkenen«. Efter nogle Høfligheds-Spørgsmaale til
Inspektørens Helbred o. s. v. kom den Gamlo ind paa at tale
om Presten Tanning og hans Rejse.
»Mon den gode Prest ikke har i Sinde at ordne sine
Ting til Bryllup? De maa dog vist vide noget derom, gode
Frøken Dahl?«
Juliane forsikrede det Modsatte og »troede slet ikke, han
tænkte paa at gifte sig som Kapellan«.
»Da synes mig dog — Hør en Gang, min bedste! jeg
blander mig nødig i andres Alfærer; enhver kan have nok
med sine egne Sager. Men naar jeg mærker, at Ungdommen
i sin Vildfarelse og Uvidenhed trænger fil et gammelt
Menneskes Vink, saa holder jeg det for min Pligt at give det,
om jeg ogsaa falder besværlig. Saa Presten virkelig ikke
tænker paa Bryllup? Men Deres gode Kusine? — Kjære Frøken,
jeg maa sige Dem, at de to unge Folk løbe med lukkede Øjne
i Fordærvelsen«. Efer mange Omsvøb kom da Fru Solding
frem med den uventede Forsikring, at Ursula var frugtsommelig.
Juliane stirrede med Forskrækkelse paa den Gamle. Men
i den fuldeste Tillid til Tannings Karakter og hele Forhold
til sin Forlovede tog hun ej i Betænkning bestemt at paastaa,
at det var en Umulighed.
»Lær De mig ikke at bruge mine Briller, kjære Frøken!
Hvad jeg siger Dem forholder sig desværre fuldkommen
saaledes. De kjender, Gud ske Lov, heller ikke den svage
Menneskenatur fra denne Side, min Bedste. Ogsaa Prester ere
Mennesker. Men i Stedet for at gaa i Rette med
Skrøbeligheder, opholder jeg mig nu alene over, at den forstandige
Mand kan være saa letsindig, at han overlader sig og sin
Kjærestes Velfærd til Lykken. Skulde han ikke, naar galt
var skeet, uopholdelig raade Bod derpaa!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
