- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
226

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22ö

glemt et ulæst Brev«. Jeg kaster Øjet paa det omfoldede
Papir, og hvad ligner min Forbauselse ved at læse disse med
Blyantspen og med en flygtig Haand udjagede Linjer:

ȯjeblikket er gunstigt. Jeg maa afsted. Forhaabentlig
finder Du ikke saa snart, hvad jeg betror dit Strikketøj at
gjemme. Du mener mig det vistnok vel; men min Plan er
lagt og er moden. Meddel Fader det indlagte Brev i Enrum;
saa kunne I tage den Beslutning, I finde for godt. Jeg river
Vinduet op for at give Eder et Vink om den simpleste Maade
at tilfredsstille Verden paa. Vil Du opfylde mit Ønske, da
lad Tanning blive i samme Tro. Tilgiv mig, hvis Du
virkelig anser det for et Tab at have mistet en Mand, som ikke
kunde gjøre Dig lykkelig. Han venter mig ikke førend
Midnat; men jeg vil heller gaa ham i Møde paa uvejsom Sti end
oppebie den pinlige Scene, Du vil berede os alle tre, og
som ikke nytter til noget, da jeg ikke kan udholde at leve
med Eder eller i denne Egn efter et saadant Optrin. Gid
Fader ikke bliver alt for angreben af den Skræk, jeg til vores
alles Vel maa for en kort Tid sætte ham i. Snart vil han
indse, at denne Udvej var den rigtigste. — Lever vel«.

Disse iskolde Linjer, der dog maaske vare skrevne i
Angstens stivnede Taarer, laa længe foran mig, en Gjenstand for
en Forbauselse og Overraskelse, hvortil intet Sprog har Udtryk.
Det forekom mig, som om jeg drømte, som om en af disse
Fantasi-Visioner, der stundom kunne være levende nok,
spillede med mig. Endelig faldt den Tanke mig ind, at »nogen
af fræk Spøg eller af nogen bedre Grund havde fingeret
Billetten. Dog, Lysthuset havde staaet tillaaset i trende
Decennier og desuden, hvo var den dristige Person, som kunde
være Ophavsmand til’ et saadant Bedrageri, og som dog ikke
engang i den lange Tid havde hjulpet sin Billet frem for
Lyset?«

Om mit Dokuments Egthed og om Værdien af det
indesluttede forseglede Papir kunde jeg da ikke tvivle. Jeg
styrtede mere, end jeg gik, ud af Lysthuset, skød afsted igjennem
Alleen, rev mig blodig paa Tornehækkerne. Idet jeg stødte
Havestuens Glasdøre op, stod Juliane for mig.

»Tante! Læs!« var alt, hvad der kom ud over mine
bævende Læber. Og hun læste og læste atter! Jeg ser hende
endnu, hvorledes hun sad foran mig med det store Øje hævet
imod Himmelen, med højt gaaende Bryst, med foldede Hæn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free