- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
227

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

der. Efterhaanden syntes hun at blive fortroligere med det
Uventede, og da fik de blidere Følelser Overhaand.

»O, tillad mig min dyrebare Ven, et Øjeblik i Enrum
at opfatte den Velgjerning, Forsynet ved Dem har skjænket
mit gamle Hjerte!« Hun rakte mig den heftigt skjælvende
Haand og gik ind i Sideværelset for at aabne Brevet.

Jeg havde Tid nok til Reflexioner; thi Frøkenen lod sig
undskylde til Maaltidet og lovede at se mig til Afsked. Da
jeg havde kastet mig i Rejsefrakken, og min Hest var kjørt
frem, ventede jeg kun et Øjeblik, inden Juliane kom ind. I
hendes Væsen var den sædvanlige Rolighed, dog udbredte et
Udtryk af Sjælefryd sig over det ædle Aasyn.

»De maa ikke tro, min kjære Fætter, at jeg har været
aldeles betagen paa Sjæl og Legeme i de Par Timer, hvori
jeg lod Dem ene. Min Glæde er stor, men den gjelder
fornemmelig den Tanke, at Ursulas Livstraad ikke paa en saa
ublid Maade er overrykket; men ak, hvilken ubestemt Fremtid
ilede ikke hun og hendes lige saa ubetænksomme Elsker i Møde!
Og denne Tid ligger nu langt, langt tilbage, altsaa ikke mere
i Haabets Farve, men afsluttet! — Paa min Skjæbne har
Ursulas Maade at forsvinde paa havt en Indflydelse, som greb
ind i mit hele indre og ydre Væsen. Hvad der er tabt, er tabt
og kan ikke mere gjengives. — Ved saadanne Reflexioner maa
vel en Overrraskelse som denne, i hvor kjær den end er
Hjertet, være lettere at bære. Altsaa, det var ikke af Svaghed,
at jeg blev borte fra Dem, men fordi jeg hverken vilde
udmatte Dem eller mig med den lange, lidet sigende Samtale,
som maatte udspindes fra disse Breve. Derimod har jeg brugt
Tiden til at skrive et Glædesbrev og Søsterbrev til min gamle
Karen, der nu endelig, endelig maa med den kjære Constance
deltage i min Aftens uventede Klarhed. Lov mig at overtale
de gode Mennesker til snart at komme, og De, kjæreste Ven,
som Skjæbnen gav Ret til at aabne det dunkle Gjemme for
en trediveaarig Hemmelighed, De maa endelig følge. Ursulas
Skrivelse leverer jeg Dem tilligemed mit Brev til Karen. Læs
den paa Vejen, eller naar I)e kommer hjem; men glem ikke
at tage den med tilbage«. Efter en hjertelig Afsked fra den
gode Tante kastede jeg mig i mit Kjøretøj og ilede opfyldt
af vemodig Glæde til mine Kjæreste paa Jorden, min fromme,
velsignede Moder og min hulde Constance.

eg forelægger nu Læseren Ursulas Skrivelse, ikke saa

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free