Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
vilde ikke være mit Løfte til Tanning utro, Loft lige saa lidt
sit Løfte til Dig. Dersom vi begge havde anseet disse Løfter
for mindre bindende, da skulde ikke den Udgang, der nu
alene er os tilbage, have vist sig for os. Vi havde en Gang
meddelt hinanden vore Tanker, og vi besluttede ogsaa at
meddele hinanden et af Venskab og Fortrolighed hentet Mod
til at bære vor Del af de Lænker, som ingen af os tænkte
paa at bryde. Men jo renere den Atmosfære er, hvori
Fortroligheden aander, desto friere udvider den vort Bryst.
Forestil Dig nu uden Hensyn til Navne en Mand og en Kvinde,
som aande i en saadan Atmosfære og befinde sig alene deri,
— forestil Dig, at de hos hinanden finde alle disse
Overensstemmelser, hvorpaa Agtelse og Kjærlighed bero, forestil Dig, at
de ved ethvert stille Møde medbringer Hjerter, som deres
øvrige Forholde have bragt til at bløde nu af et, nu af et
andet Tornerift! Juliane! jeg henskyder mig fremdeles under
Dommen af din Fornuft, hvilken jeg alene har villet tiltale.
Ere disse to ikke snart uadskillelig forbundne? Have de
anden Udsigt, end, saa længe det er muligt, at fremkunstle
en Kulde, der stedse formindskes af den mægtige Lue,
Lidenskaben har antændt? Denne Kulde, Klogskabens Kunstverk,
maa tilsidst forsvinde. Min Kusine, der har Du det Tilfælde,
i hvilket Loft og jeg befinde os. Vi tilhøre hinanden for
Livet, og ingen Guddom kan give os tilbage til det Punkt,
da Skillevejen stod os aaben. Vi have nu Valget imellem to
Udveje. Den ene er en pinlig Hverdagsopløsning, der til
ingen Nytte skulde afpresse de Angjeldende Undseelses,
Undskyldnings og Tilgivelses Taarer, og Verden Spot og Smil og
Ringeagt. Den anden er et raskt Spring fra det hele Theater.
Fortvivlelsen skulde aabnet os begge den store Luge til
Underverdenen. Men her er ingen Grund til Fortvivlelse. Det er
nok, at et Par Personer, som ikke mere kunne spille med i
det samme Stykke som de øvrige, træde ud fra Bredderne og
opsøge sig en anden Skueplads. Jeg elsker min Fader, ja nu,
da ingen smertelig Sten presses op imod mit Bryst af de trange
Baand, kan jeg af et oprigtigt Hjerte sige: jeg elsker Dig, Tanning
og den hele Verden. Men en helligere Følelse, i hvilken min
hele Sjæl vugger sig, gjør mig Afskeden let, især da
Overbevisningen kommer til, at just saaledes Eders Alles Lykke
befordres. Tanning og Du ere hinanden nærmere, end I selv
ville tilstaa Eder det. I Eders lykkelige Kjærlighed skal min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
