Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
gode Faders Aftensol nedgaa, kun overviftet af en let
Vemods-sky, som jeg ikke vilde undvære at tænke mig.
For min og Lofts Fremtid er der ingen Grund til at frygte.
Han har uventet arvet en Onkel i Amerika, og hvis vi ere
saa heldige at slippe ubemærkede fra Norges Kyst, aabner den
nye Verden sig ret venlig for os. Ved indlagte Papir, som
Du, om fornødent gjøres, kan benytte, fraskrive Loft og jeg
os enhver Ret til Arv. Behold, min gode Søster, hvad der
tilfulde vil tilkomme Dig, i hvis Arme jeg overlader min
ærværdige Fader.
Elskede Fader 1 Det var min Hensigt at skrive Dig til.
Men ak! mit Mod forlader mig. For Dig har jeg kun to
Ord, der udstrømmer brændende, som de Taarer, hvori mine
Skrifttræk flyde ud: Tilgiv mig! Lev vel li
I et Postskriptum stod et Par Afskedsord til Tanning i
temmelig almindelige Udtryk.
I adskillige Aar havde denne Beretning, med Overskrift:
de trende Kusiner, hvilet i min Pult. Af og til havde jeg
fremtaget den, naar en eller anden Ungdomsven besøgte mig.
For min Moder og for Tante Juliane turde jeg ikke læse den;
men min kjære Constance fandt Fornøjelse i at høre til, naar
den i det omtalte Tilfælde oplæstes, efter at de Gamle vare
gaaede tilsengs. Den manglede for Resten en Slutning, hvori
jeg skulde fremstille det stille, fredsomme Liv, jeg og mine
førte i den gamle grønne Gaard. Men dermed havde det
ingen Hast, da Fortællingen, saa længe det fortræffelige
Veninde-Par levede, ej turde tilhøre Offentligheden. Højst
uventet indtraf endnu en liden Begivenhed, som jeg nu tilfører, i
Stedet for at fortælle om mig selv, hvad der alligevel lidet
kan interessere Læseren.
En Vinteraften sade vi alle i Dagligstuen, hver paa sin
Vis. Tante Juliane læste, min Moder spandt, Constance syede
paa sin Bordekjole, og jeg skrev paa en Afhandling over
Grundloven. En Bjeldeklang udenfor Vinduerne bragte os ud
af vore Folder. Det ringede paa Gadedøren; jeg tog et Lys
og gik den Indtrædende i Møde. Fruentimmerne undrede sig
over det sildige Besøg; men da det rimeligvis kun vedkom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
