Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
mig, toge de ingen synderlig Notice deraf, og Constance sagde
mig blot, idet jeg gik ud, at mit Kontor var varmt og
forsynet med utændte Lys. Jeg førte da min Fremmede der ind
og lavede mig til at hjelpe ham Pelsen af. Det var en
aldrende Mand af høj Væxt og med et magert, skarpt, men
højst ædelt Aasyn.
»Meget forbunden, min Herre!« sagde han, idet han
afviste min Hjelp; »men jeg skal maaske ikke dvæle saalænge.
Mit Besøg paa denne Tid af Aftenen er rigtignok ikke saa
ganske passende. Det var ogsaa min Hensigt at kjøre hen i
Auberget; men da jeg kom fordi dette Hus og saa de
venlige Lys fra Stuen, saa kunde jeg ikke bie længere. Tør
jeg-spørge — hvem bebor dette Hus?«
Mandens Tone var saa blød, saa varm, at jeg blev
underlig stemt. Jeg nævnede ham mit Navn. Han studsede
og saa mig fast Øjnene. »O, maaske dog en Beslægtet af
mit Hjerte! Er De kanske — Karens Søn?«
»Ja!«
»Virkelig! Naa, saa!« — han undertrykkede en
Bevægelse med Armene. »Med Tilladelse! lever hun endnu? lever
hun her?«
Neppe havde han mit Svar, førend han med Heftighed
greb mine Hænder.
»Unge Mand! Vil De hilse hende fra en gammel
Ungdomsven, fra Presten Tanning?«
»Tanning!« udbrød jeg stormende og vilde styrte ud af
Døren.
»Bi lidt, kjære, unge Ven! Varmen presser mig; bi et
øjeblik, at jeg faar Luft«. Jeg rev ham Pelsen af og førte
den skjælvende Mand til Sofaen.
»Og De kjender mit Navn! Deres Moder har talt om
mig. Ja, jeg troede nok, hun ikke havde glemt mig af sit
Venskab. Gaa da, min Søn. Men endnu et: er Frøken Dahl
ikke mere i Live?«
»Jo, dyrebare Hr. Pastor!« raabte jeg med Glædestaarer;
De finder begge deres ædle Veninder her samlede ved et
Bord, i en Stue!«
»O, saa gaa, saa gaa! Eller maa jeg følge med Dem?«
Jeg gav ham Haanden og — med travl Ilsomhed skød
han mig foran sig ud i Forstuen og hen til Dagligstuedøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
