- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
242

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

Overstandne Lidelser skulle være behagelige at erindre; det
ved jeg just ikke; men for at de skulle være behagelige at
høre, maa de jo være betegnede med Blod, Dødskvaler,
Anelser og Deslige. Jeg vil forandre min hele Fortællemaade
og udelade alle de Fatalia, der mødte mig paa dette ufrivillige
Besøg i Hovedstaden, eller, som den i de Dage med et mere
beskedent Navn kaldtes, Stiftsstaden.

Doktoren var — han er død for en Del Aar siden —
en meget snild Mand og en duelig Mand — men af et
frastødende Udvortes og besad slet ikke det Talent, der
anbefaler Hofmedici og Damelæger. Jeg er langt fra vrippen, men
jeg maa tilstaa, min Doktors Maner at omgaaes en Patient
paa i min Forfatning udfordrede en højere Grad af
Taalmo-dighed hos Patienten, end jeg troede at være i Besiddelse af.
At han lo mig op i Øjnene, naar jeg beskrev ham mine
Lidelser, at han irettesatte mig, naar jeg fremførte mine Klager
over slet Opvartning var endnu ikke nok. Han paastod, at
mit syge Ben var en Bagatel imod mine Sjælssygdomme og
forsikrede, at jeg trængte mere til en moralsk Læge end en
Plastersmører, som han lige saa høflig imod sig selv, som han
var imod mig, behagede at kalde sig. En Aften, idet han
tog Hat og Stok og vilde ønske mig en rolig Nat, standsede
han paa en Gang og famlede i sin Kavajlomme.

»Det er min Sjæl sandt, Far; De klagede over, at
Diu-rendahls Lejebibliothek ikke duer, og at De omkommer af
Mangel paa Lekture. En Doktor maa nok slaa Folk ihjel,
især naar han, som jeg, er rite promotus; men han maa min
Salighed ikke lade Dem dø af Kjed^ommelighed. Her har
jeg taget en Bog med til Dem, som skal forkorte Dem et Par
Dage, naar De ikke vil tage alt for svære Doses til Dem.
Lov mig at læse en Biografi ad Gangen og smukt reflektere
over den, inden De begynder paa den næste. Der, vær saa
god! Adjø!«

Saa snart min Anders (en stor Dosmer, in parenthesi,
som man havde skaffet mig til Opvarter) havde stillet mine
Lys rigtig og givet mig den grønne Skjerm, tog jeg Bogen
i Haand, ikke uden Forventning. Titelen saa mig noget
mistænkelig ud: »Grillefængeres Biografier«. Uden i mindste
Maade at anse mig selv for en Grillefænger, kjendte jeg dog
tilstrækkelig min Æskulap og havde desuden noksom hans
behagelige Spotterier i Minde, for intet Øjeblik at drage i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free