Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
»Det er Deres egen Skyld!« for jeg op; >og De har
endnu Rigdom nok i Deres gode Datter, naar De vil
bekvemme Dem til at være Fader«.
Det var at præke for døve Øren. Tilsidst sagde han,
at hun var forlovet med hans Brodersøn, og at hun skulde
komme her op som hans Kone til Foraaret, »Ja, for at
besøge din Grav«, tænkte jeg; ’men jeg sagde det just ikke;
og havde jeg sagt det, saa vilde Deres gamle Nabo endnu i
Dag gjort Nar af mig, da jeg gik under hans Vinduer.
Alvorlig talt, jeg har aldrig været narret mere af min Kunsts
Prognostikon. Ifjor i Markedet sad jeg ved hans Seng; den
brave Plöck og hans Kone syslede deltagende om den Syge.
De havde min bestemte Erklæring, at han vilde sejle af om
Natten! Han var højst urolig, gjorde Tegn paa Teppet,
pegede imod Vinduet og nikkede, da jeg spurgte, om han vilde
lade noget skrive op. Med travl Hurtighed bragte man Papir,
og jeg tænkte paa at hente ham Vs Gran Fosfordraaber for
at opfriske den udbrendte Vege. Imidlertid lod jeg det være,
og da jeg blev hentet til en Barselkone, sagde jeg ham i
Hjertet Valet for dette Liv og sprang i Kariolen.
Den følgende Formiddag gik jeg derhen, da jeg ikke
havde faaet Dødsbud, og forundrede mig ikke lidet over at
høre, at han imod Morgenstunden var falden i en rolig Søvn
og fremdeles sov. »Ja, ja«, sagde jeg, »saa kan jeg se her
ind i Eftermiddag«. Jeg vilde just ikke saa lige frem erklære,
hvor den lange Søvn efter min Overbevisning vilde bære hen.
Forestil Dem nu, om De kan, min Herre, hvorledes jeg blev
tilmode ved min Indtrædelse i Forstuen derover, da de
fortalte mig, at Agenten var vaagnet sund og frisk, havde klædt
sig paa og var i dette Øjeblik, vel indpakket kjørt ud i sin
Slædevogn. Jeg troede, man vilde have mig til bedste, saa
utroligt, ja saa umuligt forekom det mig, dette til Døden
hjemfaldne Bytte — Om Forladelse! skal Du sige, Anders, naar
Du kommer til at bære Dig saa klodset ad; Tølper! Tænd
Lyset ved en Stikke og stik mig ikke den rygende Tande i
Næsen! Veed De hvad, Hr. Bastrup! De er en velstaaende
Ungkarl; De burde brænde Voxlys. Det er langt behageligere,
og jeg ved ikke, om jeg skal antage, at de ere synderlig
dyrere, naar man bestiller dem fra første Haand«.
»Jeg skal tænke paa det, Doktor; men lav Dem nu et
Glas til og bliv saa ved at fortælle om Deres Patient».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
