- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
250

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250

»Tak ikke mere! Est modus in rebus. Ak! ja hvad
skal jeg fortælle videre? Nu er Munden kommen i Baglaas.
Kort sagt, den gamle Nathue, eller rettere den gamle med
Nathuen havde taget sin Myndighed i Agt og drevet baade
Bogholderens og Bogholderindens Betænkeligheder paa Døren.
Han var frisk, han vilde være frisk, han vilde nyde den friske Luft.
Plöck maatte følge med ham paa en langsom Kjøretur over
Torvet. Imidlertid skulde Sygeværelset udluftes og ordnes. Jeg
vidste ikke, om jeg skulde le eller ærgre mig, og drejede mig
utaalmodig paa en Sadelstol i Kontoret. Jeg vilde dog vente paa
ham. »Er Madame Plöck derover i Dagligstuen?« spurgte
jeg; jeg havde dog Lyst at høre de nærmere Omstændigheder
af hendes Mund. Stakkels Kjærling; hun havde passet
øjeblikket og var sprunget ud paa Gaden for at trække den
sunde Vinterluft engang. Det var da ikke at fortænke hende i.
Som jeg sidder der og studerer paa, hvor ofte Naturen gjør
de groveste Misgreb tvert imod vor ædle Videnskabs mest
gjeldende Systemer, kommer der Bud fra min Kone, at
Agenten sidder der hjemme og venter paa mig. Jeg afsted! Da
jeg kom hjem, laa hans Visitbillet; Tiden var falden ham lang,
han og hans Ledsager vare allerede kjørte afsted.

»Men hvorledes saa han da ud? Kunde han gaa? kunde
han snakke? Hvad sagde han? Alle mine Spørsmaale bleve
ubesvarede. Agenten og Bogholderen havde taget Plads i min
Audiensstue udenfor Studerekammeret, og min Kone havde til
ingen Nytte formindsket lidt af den huslige Uorden i
Dagligstuen og inviteret dem derind. Næste Morgen fik jeg en
Billet, omtrent saa lydende:

»Min Hr. Doktori Jeg har saa at sige været
indenfor Dødens Rige og er kommen ud igjen. Imidlertid er
jeg ikke ganske kommen ud. Den nærværende Agent
Løchting ønsker ikke at forbyttes med den forrige. Paa
den forriges Vegne sendes Dem med Tak for omhyggelig
Pleje vedlagte Honorar. Den gamle Mand, der
undertegner dette Papir, vil alene leve for at dø; han ønsker
ikke at knytte nogen Forbindelse med Verden. Lev De
vel, Doktor! Beviset paa, at De anser Dem tilfreds med
den forrige Løchtings Opgjør af hans Debet, skal bestaa
i en stiltiende Kvittance fra Dem. Jeg har den Ære at
undertegne mig —«
Saaledes lød paa det nærmeste Brevet. En Hundrede-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free