Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
En elegant Herre sprang af Slæden og ilede hen imod
den anden, hvoraf en i en uhyre Silkepels, i en foret
Fløjls-hue med Slør og en mægtig Hagepude indsvøbt Dame
langsomt krøb ud.
»Vær saa god at tage mig ved Haanden, Tomine 1«
raabte den Elegante og slæbte den indhyllede Dame ind i
Stuen.
Navnet Tomine lovede mig Bekjendtskab med den
underlige Agents gaucherede Datter. Jeg erindrede fuldkommen
Doktorens Udtryk. »Mere Kaffe!« raabte jeg og sprang ud
efter min Madera. Snart sad Glutten der, befriet for den
vanklædende Rejsedragt. Det var en vakker Pige, men om hun
var begavet med Stemme, kunde jeg for det første ikke
afgjøre. Desto flinkere snærrede den unge Kjøbenhavners Tunge.
Han afslog ikke min Proviant og bad med ædel Frihed sin
Skjønne at tage den Kop Kaffe, som jeg bød hende.
»Du maa ved Gud nyde noget, Tomine; og naar denne
Herre tilbyder Dig en Kop Kaffe, kan Du gjerne tage den«.
»Derom har jeg ikke tvivlet«, svarede Damen spids,
»ogsaa uden din Belærelse. Men jeg skal bede Konen om at
koge lidt Melk op«.
»Slabberas! Melk duer ikke; den slimer. Drik Kaffe,
Tomine«.
»Dersom jeg turde anbefale Dem en liden Draabe Vin,
Jomfru Løchting«, sagde jeg høflig; »den findes ikke bedre i
Deres Hr. Faders, Agentens, Kjelder«.
Pigen satte et Par store Øjne paa mig, og disse Øjne
vare saa blaa, saa svømmende, saa dejlige, at jeg nær havde
glemt, jeg havde svoret til de brune.
»Hvorledes?« spurgte den Incroyable og nippede i de
uskyldige, spæde Bakkenbarter, der vare saa gule som en
nyklækket Gaaseunges Dun. »De kjender min Kjæreste?«
»Deres Kusine, Hr. Krigsassessor; ja det forstaar sig«.
»De’ var maiet, de’! ja de’ var sku! Hvorfra, om jeg
tør spørre. — Og mig med? Har De da væ’t i Kø’ha’?«
»Nej saamænd«, svarede jeg tørt. »Men jeg har en vis
Divinationsgave; og dersom De ikke er Søn af en Etatsraad,
og selv er for ikke ret længe siden bleven Krigsassessor, maa
jeg tage meget fejl«.
»Ih, men Du godeste Gud; De er jo en Hexemesterl«
»Tør jeg spørge Dem«, sagde Jomfru Løchting med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>