- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
256

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

Time snakke og svare og drikke Thevand. Plöck sad med
Haanden under Kind og hørte med sit stive Blik heftet til
Jorden paa alt, hvad Konen pumpede ud af mig Langsomt
rejste han sig i Vejret.

»De er mig kun af Deres hæderlige Renomée bekjendt,
Hr. Bastrup. Men paa Grund af Deres gode Deltagelse for
Jomfru Tomine tager jeg ikke i Betænkning al anmode Dem
om at hjelpe os i en liden Forlegenhed«.

Han oppebiede mit Svar og vedblev. »Min Principal er
en svag Mand og har længe været det paa Legeme og Sjæl.
Jeg tager mig den Frihed at præsentere Dem et Papir, som
han vel ikke har skrevet selv, men som jeg paa Tro og Love
kan forsikre Dem at være nedskrevet konform hans Vilje i
Et og Alt«.

Papiret lød saaledes:

»Da jeg er kommen til den Overbevisning, at min
Datter vil blive lykkelig med den unge Gustav Plöck,
hvis Kjærlighed hun i flere Aar har gjengjeldt, saa giver
jeg mit faderlige Samtykke til, at hun maa afbryde den
Forbindelse, der var paatænkt imellem hende og min
Brodersøn, Arnold Løchting, og forenes med førnævnte
Gustav Plöck, hvem jeg herved optager som Associé i
min Handel«.

»Papiret er, som De ser, ikke underskrevet; men da det
er min Principals fuldkomne Vilje, er Underskriften befunden
unødvendig, saasom han selv mundtlig kan stadfæste sine Ord.
Nu er den gamle Herre, som De let vil indse, bange for
Optøjer og vilde nødig for det første udsættes for Familiens
Udfald, eftersom denne mest af økonomiske Grunde er ivrig
indtagen for Partiet med Krigsassessoren. Vi havde haabet,
at Tomine var kommen herop med en anden Ledsagelse. De
er en Mand af Karakter« (jeg bukkede), »og dersom De tog
Parti med os under Form af en Ven af Agenten, saa vilde
De vistnok med mindre Vanskelighed end jeg og min Søn,
der ere saa nøje interesserede i Sagen, kunne virke paa
Krigsassessoren «.

»Jeg forstaar Dem og skal med Fornøjelse tage en Rolle
i et saa ærligt Spil, saa meget mere, som jeg allerede for
længe siden har vidst og beklaget, at en saa elskværdig Pige
som Jomfru Tomine Løchting skulde være Offer for en
Spekulation fra den ene og en misforstaaet Omsorg fra den anden Side.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free