- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
257

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

257

I Morgen tidlig vil De altsaa formodentlig have den Godhed
at præsentere mig for den ærede Agent«.

Madamen vilde svare noget; men Plöck afbrød hende
med et kort:

»Det forstaar sig«.

Næste Morgen var jeg paa Pletten og blev ført ind i en
Stadsstue. Et Frokostbord var opdækket, og Hr. Bogholderen
underholdt mig med forskjellige ligegyldige Materier, indtil
hans Kone kom ned med en temmelig forlegen Mine og lod
mig hilse fra Agenten, at han vilde være mig meget
forbunden om jeg paa bedste Maade antog mig den delikate Affære.
Han skulde have den Fornøjelse at se mig ved Middagsbordet,
naar Alting var jevnet. Strax derpaa blev den unge Plöck
mig præsenteret. Det var et vakkert, dannet Menneske. Han
tog mig varmt i Haanden og sagde noget om sine Hensigters
Renhed, om sit Ubekjendtskab til Kabaler og — kort, jeg
forstod ham ikke, og han vilde heller ikke forstaaes. Kling,
Kling! ringede det paa Gadedøren, og de Tilstedeværende
for sammen. Det var ganske rigtigt Hr. Assessoren i en
meget elegant Morgendragt. Der blev hverken sparet paa
Komplimenter eller Vin, og neppe mærkede jeg, at min
Kontrapart fandt Maderaen god, førend jeg gav ham det glatte
Lag, uden Aftale, understøttet af Plöck, Fader og Søn, og af
en gammel Kontorist, som ikke var borte i den Krig.

Madame Plöck ståk til mig et Brev, paa hvis Udskrift
jeg let gjettede Indholdet. Inden jeg tog Mod til mig for at
levere ham Tomines Brev, greb Bogholderen med gravitetisk
Mine sit Glas (at Krigsassessorens Velkomst forud var drukket,
forstaar sig selv).

»Paa min Principals Vegne og efter Ordre har jeg
herved den Fornøjelse, idet jeg overleverer disse Papirer, at
gratulere Dig, min kjære Søn, som Agent Løchtings
Handels-kompagnon. Firmaet: Løchting & Plöck leve!«

»Det forstaar sig! Firmaet Løchting & Plöck! Hvorfor
ikke Løchting, Løchting & Plöck!« stammede den begejstrede
Krigsassessor og intonerede et Hurra!

Nu bleve de øvrige Kontorister indkaldte, og lidt efter
samledes, Gud veed efter hvilket Arrangement, adskillige
Herrer, der med Fornøjelse fugtede den udsøgte
Bayonneskinke.

M. Hansens Noveller. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free