Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
»Men hvor bliver Tomine af? Vi skulde dog følges ad
til den Gamle!« raabte Assessoren. Da trak jeg ham i
Armen og fik ham ud i et Sidekabinet. Jeg forsøgte at sukre
Pillen; men da han havde brækket Brevet og fundet den i
samme, var ethvert formildende Ord Olje i Ilden. Jeg gider
ikke skildre denne Scene, hvori Menneskets raa
Lidenskabelighed i Forening med Frokostens Virkninger overskred alle
Sømmelighedens Grænser. Paa mit bestemte Forlangende til
den tililende Familie blev Tomine kaldt frem, og hendes
rolige Værdighed og Opfordring til ham at sige, om hun
nogensinde havde skjenket ham sit Hjerte, bevirkede, at han i
taus Fortvivlelse forlod Huset. Vi sørgede for, at han blev
ført hjem, og nu deklarerede man Tomines og Gustav Plöcks
Forlovelse.
»Nu faar jeg dog vel Lov at komme op til min Fader?«
sagde den af sine Følelser overvældede Pige med et bønligt
Blik til sin tilkommende Svigermoder. Villig fulgte denne
hende ud.
»Efter Agentens Ønske«, hviskede Bogholderen til mig,
»skal Brylluppet foregaa endnu i Dag. Maaske De er saa
god i Eftermiddag at møde i Kirken ? Men, da Alting skal
gaa af i Stilhed, vil De da have den Godhed ikke at tale
derom til nogen«.
Jeg anbefalede mig og lagde mit tunge Hoved paa
Sengen med Ordre til at blive vækket til bestemt Tid, og ikke
ganske udsovet indfandt jeg mig i Kirken, hvor Vielsen
foregik i sin Orden. Da jeg tulgte Bruden til Vogns igjen,
trykkede hun min Haand og hviskede:
»Et stort Savn føler jeg midt i min Lykke. Tænk
engang, min Ven, endnu har jeg ikke faaet Lov at se og kysse
min gamle Fader«.
»Han er dog virkelig en stor Grillefænger«, tænkte jeg
og gjorde Plads for den underlig nedstemte Brudgom. Vi
kom da hjem, drak The, røgte, snakkede, fik Punsch og — ja
enhver ved, hvorledes det gaar til ved et Bryllup. Den unge
Løchting indfandt sig ganske uventet. Han havde ikke alene
sovet sin Rus ud, men ogsaa sin Kjærlighed og tog et
fornuftigere Part, end jeg havde tiltroet ham. Ved sin
godmodige Opførsel forsonede han sig med os alle og var virkelig
Aarsag i, at en større Munterhed udbredte sig over Selskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
