Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2ÖI
Et Blus lyste mig endnu, idet jeg satte Foden ud paa
Gangen; derpaa forsvandt det pludseligt; en tyk Røgsøjle
dampede op imod den rolige Himmel; »slukket! Det er ingen
Fare mere! Herud med Jer!« og flere lignende Raab hørtes
imellem de udkjørende Kars og Sprøjters Larm. Paa mig
havde min usædvanlige Kraftanstrængelse i Forbindelse med
Angsten gjort et saa voldsomt Indtryk, at jeg ved denne
uventet indtraadte pludselige Vending blev ligesom lammet
paa mit hele Legeme, og satte mig bedøvet ned paa en Bænk
med den gamle Mand paa Skjødet. Han havde omklamret
mig paa en yderst ubehagelig Maade, og jeg følede hans visne
Kind ved min. Alt, hvad jeg hørte af ham, var en underlig
Hvinen.
»Men for Himlens Skyld! Hvad bestiller De der?« raabte
Bogholderen og slog mig paa Skulderen, idet han vendte
Glasset af en Lygte hen imod mig.
»Deres Fader, Hr. Bogholder! Hr. Agent, vilde jeg sige!
jeg maatte redde ham —«
»Kjære Hr. Bastrup! Er det Spøg eller Alvor? Vil De
prostituere Dem selv eller migl Slæng da denne Dukke fra
Dem og kom ned til Selskabet. Der er ikke Spor af Fare.
Men hvad Fanden havde De at bestille i Agentens —
Pulterkammer?«
Ja jeg saa da rigtignok nu, at jeg sad der med en
leddet Dukkemand imellem Hænderne, og gav mig ikke Tid til
at reflektere over, hvorfra denne Hvinen kunde komme, som
jeg naturligvis ganske ugrundet havde lagt min Dukke til Last.
»Gamle Fatters Legetøj, Hr. Bastrup; tal nu ikke om
det. De har ment det vel. Tillad mig at slænge den
indenfor. Se saa; nu gaa vi ned og lade som
Ingenting var«.
Ærgerlig over mig selv, ærgerlig over Agentens
Narrestreger, Plöcks Irettesættelse, Ildebranden, Brylluppet,
Selskabet, forvirret og mat, kom jeg ned i Stuerne. Man syntes
heldigvis ikke at have savnet mig, og uagtet Vertens
ogVert-indens Bønner og Forslag var enhver betænkt paa at
anbefale sig. Selskabeligheden var nu sagtens forbi for den øvrige
Del af Aftenen, og Husets Folk saa vist i Grunden med
Tilfredshed, at enhver Overtalelse var spildt.
Da jeg var kommen over i mit Logis, fandt jeg det
umuligt at gaa tilsengs. Den dumme Dukke. — En Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
