Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Tomine og Gustav. — Det er min sidste Vilje — min
Velsignelse — Jeg faar ikke Ro i min Grav, dersom ikke —
Eders Hænder derpaa! Nu saa Gud velsigne Eder! —«
»Gud ske Lov, han forandrede sit haarde Sind i sin
sidste Stund!« sagde Madame Plöck og tørrede sine Øjne med
Forklædet, da hun havde trykket den Dødes Øjne til. »Nu
ved vi da, hvad vi skulle gjøre«.
»Virkelig?« svarede Bogholderen med et lidt spottende
Smil. »Du taler som et Barn, Kone«.
Det faldt ham ikke vanskelig at forklare Konen, hvor lidt
der vilde tages Notice af det af ham skrevne Papir og af dets
Forklaring. Det ene Ord tog det andet, den ene Plan afløste
den anden; og tilsidst vovede Ægteparret, tilskyndet af
Kjærlighed til Børnene, Troskab imod den afdøde Principal og
— hvorfor ikke tilstaa det — af Egennytte, til at spille et i
Sandhed lige saa besværligt og vanskeligt som højt og
farligt Spil.
Agenten havde i flere Aar havt sin dobbelte Ligkiste
staaende i sit Kabinet. Om det fortørrede Legeme blev
nedlagt med Klorkalk eller med ægyptiske Salver, derom ved jeg
Intet at fortælle. Den første Vanskelighed var nu at blive af
med Doktoren, og til den Ende maatte Madame Plöck om
Eftermiddagen, saasnart det begyndte at mørknes, i
formummet Skikkelse ledsage sin Mand i Slædevognen. Til et eneste
Menneske, en gammel, taus Kontorist, vovede Ægteparret at
betro sig. Ved hans Hjelp blev det dem muligt at spille en
Farce, som fordrede den ængstligste Forsigtighed. Dukken
blev inventeret for at spare Madame Plöck fra at spille
Komedie hver Dag i Vinduet. Handelen gik naturligvis ligesaa
godt efter Agentens Død, som den havde gaaet under hans
lange Svaghed. Det var den gamle Kontorists Mesterstykke,
at de yngre Betjentere bragtes til gjensidigen at indbilde
hinanden, at de vare beærede med personlig Audiens hos
Principalen.
Det vilde blive lige saa trættende for Selskabet, som for
mig, om jeg meddelte alle de Maskinerier, der bleve anvendte
for at blende Tjenestefolk, Kontorister, Fejerdrenge, Besøgende.
Madame Plöcks Ansigt ældedes daglig under ængstlige Sorger
for at udføre det alt for uoverlagt paatagne Hverv, og
Bogholderens graanede Haar og furede Pande vidnede ikke min-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
