Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Men hvorfor ikke, siger jeg. Her er langsomt ude i denne
Ørken, og dit Selskab skal hverken kunne opmuntre den
dannede Dame eller danne den muntre, som den guddommeüge
Servantes siger. Hvad mener Du Julietta om Din Faders
Forslag? Gad Du vel være over Indkjøb og Regnskab? thi
Marie maa gjøre Opvartning; det forstaar sig. Og saa lade
vi den ydre Stue være fælles for Gjæster og Husfolk. Her i
Baggrunden ere vort Kammer og Kjøkkenet, til Siden den
Gamles Kabysse, hvorfra han igjennem sin Glasrude kan bese
de Fremmede, og, om han vil, gaa ind til dem. Hvad mener
Du er Priskurant?«
»Skriv op Artiklerne, Julietta!« sagde Smelck og gned
fornøjet sine Hænder. Fortegnelsen over 01, Porter, Akvavit,
Rom, Konjak, Rhinskvin, Graves, Smørrebrød, Thevand,
Tobak, — — var endnu ikke færdig, end mindre Priserne
bestemte, da det bankede paa Indgangsdøren, og en liden
pyntelig Mand i lyseblaa Kjole med hvide Demetes Benklæder
traadte ind.
»Om Forladelse, hvis jeg gaar fejl!« sagde den lille magre
Person i en høflig Tone, idet han vexelvis fæstede sine
blinkende Øjne paa Husets trende Hovedpersoner og Maries just
indtrædende Biperson. »Jeg er saa overmaade tørstig, og det
forekom mig, som — —«
Damernes Holdning, eller hvad det nu var, bragte
Manden i Vildrede. Men Julietta, der ikke mindre end hendes
Forældre overraskedes ved dette uventede Auspicium just i
det Øjeblik, da et saadant syntes mest at forkynde en numinis
præsentiam, nedtog i sin Overgivenhed Guitaren fra Væggen,
slog Remmen over den hvide Skulder, præluderede og sang:
Mai os et Skilt, min gode Mand;
Det til vort Værtshus blot mankerer;
Vin, Kaffe, 01, Punsch, Sukkervand,
Alt vi til billigst Pris serverer;
Ak naar vi kun havde Skilt til vor D®r!
Ved han ej Raad dertil, Monsør?
Gruppen afgav forskjellige Ansigtsudtrykke. Gamle Smelck
lo, saa han maatte holde sig over Maven, Madamen blev
forlegen og indigneret over Datterens usømmelige Aabenhjertethed
og Nedladenhed imod den Ubekjendte, men følte sig paa den
anden Side saa overrasket over det hende ubekjendte Impro-
M. Hansens Noveller. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
