Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
standsede Vognen, Døren blev reven op, og den høflige Tjener
rakte hende Haanden for at føre hende ud.
»Hvad betyder dette? Hvor er jeg? hvor have I ført
mig hen?« spurgte Julietta med bankende Bryst, og,
erkjen-dende sin Afhængighed af de fremmede Mænd, vovede hun
ikke at give sin Forbitrelse Luft.
»De maa ikke være vred paa mig, Jomfru«, vedblev den
artige Mand; »jeg har handlet efter Herskabets Ordre. Alt
vil formodentlig opklares til Deres Tilfredshed. Vær saa god
at trine ind i denne Stue«.
Viljeløs og skjælvende traadte Julietta ind igjennem de
oprevne Fløjdøre, hvor en pragtfuld og oplyst Sal mødte det
blændede øje.
»Men hvor er jeg da ført hen, Menneske!« raabte Pigen
mere overrasket end frygtsom.
»Her er endnu ingen Dame«, sagde Tjeneren med et
listigt Eftertryk og med tilsyneladende Forundring. »Ja i
dette Tilfælde har jeg Befaling at bede Jomfruen sidde ned i
Divanen og nyde Lidt efter den lange Kjøretur«. I et Nu
forsvandt Mennesket og lod Julietta ene i- det smukke med
prægtige Gardiner, indlagte Mahognimøbler, Broncefigurer og
Blomstervaser prydede Værelse. Divanbordet var forsynet med
indbydende Retter og blinkende Karafler, og en Sølvpokal var
fyldt, som det syntes med Vand. Begjerlig greb hun den,
plaget af Tørst og Angest. Men hvilket Vand! Allerede
havde Julietta tømt dens halve Indhold, førend hun vidste,
at denne Drik var noget ganske andet end Vand. Vel satte
hun Bægeret forskrækket fra sig; men uagtet Champagnen
ikke havde befundet sig i det for dens Kræfter fordelagtige
Krystal, gjød den dog endnu sin milde altoplivende Ild i
hendes Aarer.
»Altsaa er jeg i et Feslot! Altsaa gives der saadanne!
Nu velan! Jeg har intet Ondt gjort: og naar jeg raaber i
Jesu Navn, saa kan ingen Fe eller Trold krumme mig et
Haar!« Modigere lod hun sit Øje dvæle ved de indbydende
Skaaler og Fade. De bævrende Geleer, den nydelige
Blanc-manger, overskaarne Apelsiner, Melonskiver; Alt saa færdigt,
saa vinkende! Ved de forgyldte Porcelænsassietter laa
Elfenbens Frugtknive og Sølvgafler–Vil De tro det eller ikke,
mine Damer? Julietta vovede at spise af sit Fædrelands
skjønneste Frembringelser; ja hun satte endog igjen sine Rosen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
