Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
»Ak hun dør! og jeg kommer heller ikke levende herfra!«
hulkede den forsagte Mester og aabnede Døren for at bringe
frisk Luft ind i den kvalme Stue.
»Velkommen, Sønneken!« lød den langsomt indtrædende
Kaptejns svage Stemme. »Men Kjære, luk dog Døren! det
trækker«.
»De er da ikke syg?« vilde Flaatten sige, trøstet over i
det Mindste fra denne Kant at være fri for Smitte. Men da
han havde vendt sig om og kastet et Blik paa den blege,
magre Skikkelse, der med Nathuen over Øjnene, med det
store Halstørklæde over det indfaldne Aasyn, i den afblegede
Slobrok saa ud som en Gjenganger, for han tilbage og kunde
ikke aabne Læberne.
»Fat Sig, fat Sig! min Kjære! Hvor der er Liv, er der
Haab. Hun kan endnu staa det over. Kom ind at faa Sig
et Glas Brown Stout!«
»Men De er jo ogsaa syg?«
»Lapperi! Lidt Forkjølelse, min Kjære, og saa
Natte-vogt. Jeg havde i Førstningen min Vagt hos Julietta ligesom
de Andre. Men det bekommer mig ikke vel. Nu er jeg
nødt at lade det være, og det er bravt gjort af Ham, at Han
kommer og tager Kommandoen. Drik nu et Glas og følg
saa ind til det lille Nor«. Jeremias havde heller drukket
Søvand af den hule Haand end delt den spøgelseagtige Gamles
Bæger. Men han var frygtsom til at sige Nej. Et Øjeblik
efter traadte Madame Smelck ind og vinkede ham efter sig.
Julietta laa mat og med et smerteligt Udtryk i det skjønne
Ansigt paa sit Leje. En stærk Rødme flød over hendes
Kinder, da hun rakte den Indtrædende Haanden. Den gode
Handskemager forglemte sin Frygt for Smitte og kyssede under
Taarer den magre Haand.
»Græd ikke for mig, gode Jeremias-, jeg fortjener ikke
Saameget af Dig. Men Gud vil velsigne Dig for Din
Godhed og Deltagelse. Snart er det forbi med mit Liv. Du finder
altid en Pige, som vil bedre skjønne paa Din retskafne
Tænkemaade, end jeg har gjort. Men Et skal Du love mig:
forlad ikke ganske mine Forældre, naar jeg er borte«.
Flaatten henflød i Taarer og bad hende forjage saa mørke
Forestillinger. Moderen skj endte, men med brudt Stemme, og
den gamle Skipper kunde ikke holde det ud inde i Stuen,
men listede sig afsted til sit snevre Kammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
