Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Da den første Storm var forbi, begyndte Ængstelsen at
indfinde sig igjen hos Jeremias, og han fandt sig i, at Julietta
afslog hans Tilbud, at vaage hos hende. Lægens Ankomst
forandrede Scenen noget, og efter et ømt »Godnat« fulgte
Flaatten ham til Byen.
»Belav Dem paa det Værste!« var Lægens sørgelige Raad.
»Efter al Sandsynlighed har De seet Deres Kjæreste sidste
Gang. Hun lever neppe til Morgendagen. Fat Dem dog,
Mand! En Nat venter os Alle, og Dødens Vej skal engang
betrædes c.
Den følgende Morgen vandrede Handskemageren med
centnertung Barm til Kahytten. Udenfor modtog Marie ham
med Tørklædet for Øjnene.
»Er hun —? er hun —«
Marie nikkede grædende og holdt ham tilbage ved Armen.
»Bliv herude lidt. Jeg skal hilse Dem fra hende. Hendes
sidste Ord var Deres Navn. Her har jeg Deres Ring; hun
tog den selv af Fingeren og flyede mig den en Time førend —«
Jeremias pressede sine Læber paa det dyrebare Minde og
vilde ikke lade sig holde længere tilbage. I Døren mødte
han et Par Snedkerdrenge, som Madame Smelck lukkede ud.
Matronen modtog ham med stille Sørgmodighed og tvang
ham til at sætte sig. Der var altid noget Bydende i hendes
Væsen, som beherskede Enhver af hendes Omgivelser, og som
paa den kraftløse Flaatten ikke undlod at udøve sin Vælde.
»Baade Doktor og Politi har Kommando i denne Sorgens
Tid, Hr. Flaatten. Neppe havde min salig Datter udsukket,
førend vi havde Snedkeren i Huset. Nu er allerede Kisten
tilspigret. Vil De komme igjen i Eftermiddag og opfylde den
sidste Pligt imod den Hensovede? Fatter er rent ude af det.
»Kom ind lidt, Smelck!« Hun gik hen til hans lille Lukaf
og aabnede Døren. Den Gamle vendte sig halv om paa
Stolen og rystede med Hovedet, idet han gjorde en venlig
Haand-bevægelse imod den bedrøvede Jeremias.
Om Eftermiodagen, da denne indfandt sig, kom allerede
Vognen ham imøde, hvorpaa den Kiste stod, der indesluttede
den arme Handskemagers afsjælede Elskede. Ingen fulgte fra
Huset, da Skipperen var for svag til at forlade sin Stue.
Begravelsesceremonierne foregik fra et Hus i Forstaden;
hvidklædte Piger, Veninder af den tidlig segnede Blomst,
bekrand-sede Kisten, og Presten holdt en vakker Tale. Næste Dag
M. Hansens Noveller. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
