Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
hvorledes hun ved sit Livs formentlige Slutning havde betroet
sig til sin Moder, — hvorledes hun, da Sygdommens Krisis
var overgaaen samme Nat, som Alderdomsdøden bortkaldte
Fader Smelck, fattede det Forsæt, at bytte Navn og
Levemaade med den Døde, — hvorledes den tro Marie havde
staaet dem bi fra Først til Sidst, — hvorledes hun havde født
sine Tvillinger til Verden under Taarer og Angst for dem og
for sig selv, — hvorledes den gode Gud havde styrket hende,
— hvorledes —«
Og nu behøver jeg vel ikke at tilføje, at de lykkelig
Gjenforenede lige saa forsigtig som hastig forlode Kahytten,
Christiania og Norge. Mistress Blount optraadte ved sin Mands
Side med Anstand i Londons bedste Cirkler, og Madame.
Smelck talede Meget om sine Børnebørn, men aldrig mere
om Senor Gonlave Léon di Marcias fortræffelige Taverne«.
Forelæseren holdt inde, ståk hurtig sit Manuskript i
Lommen og tømte et rygénde Glas af den aromatiske Punsch.
Behørige Komplimenter bleve fordelte mellem de to Digtere;
imidlertid havde Auditørens mundtlige Foredrag deri et
væsentligt Fortrin, at det knyttede en rimeligvis fuldkommen
sandfærdig Anekdot til et efter al Sandsynlighed virkelig til
samme henhørende Karikaturstykke; da man dog maatte
til-staa, at Prokuratorens Fortælling, der, sand eller ikke sand,
altid var artig nok at høre paa, dog kun med Vold og Magt
kunde bringes i Forbindelse med denne Pastelfigur selv i det
Tilfælde, at der ikke allerede i Forvejen var lagt Beslag
paa den.
Virkelig syntes Steimann at føie dette mere, end han vilde
lade sig mærke med, og begyndte at slaa ind paa andre
Gjenstande. Men Bastrup kunde ikke saa ganske negte sig
den Moro at drille sin Ven for hans Forsøg paa at tilegne
sig Agentens Kontrafej. Han stillede sig derfor hen foran
den stærkt belyste Vinduesramme, idet han, med Hovedet lidt
imod den ene Skulder og Lorgnetten for Øjet, udbrød.
»Ja ved Gud! jeg indser min Vildfarelse! O sancta
simplicitets l Denne Næse, som jeg Daare ansaa for en
gammel Melankolikers Snydeskaft! hvor net og liden, hvor spansk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
