Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
meligt Fruentimmeransigt, hvis Lokkefylde rullede ud over
den rudede Slobrok.
Overraskelsen var almindelig; kun Bastrup blev et
Øjeblik forstemt og vendte sig om til Bordet, hvor hans Pibe
laa. Steimann blev ilde tilmode over, at Spøgen havde ærgret
hans Ven. Men efter et Minuts Forløb satte Auditøren sig
med et lystigt Ansigt paa Stolen ved Fortepianoet, kastede
Piben over den venstre Arm, præluderede og sang med komisk
Pathos og med et højst originalt Akkompagnement imedens
han vuggede med Hovedet:
In novas fert animus mutatas di c ere formas
Corpora, la la la, la, — la la la, la la la, la.
Og Freden var gjenoprettet mellem de to Digtere.
Tjenerens Melding, at Aftensbordet var serveret, afbrød den af
det hele Selskab æskede Forklaring, der fandt Sted ved de
blinkende Bægre under Spøg og Vid og Skaaler.
Vi skylde endnu Læseren en saadan Forklaring. Dagen
førend det nylig omtalte Aftenselskab spadserede Auditør Bastrup
om Formiddagen omkring paa Christianias Gader uden for
Øjeblikket at have nogen bestemt Hensigt med sin Gang. Idet
han drejede om Hjørnet af en gammel Gaard, hvori en
bekjendt Skomagers Enke boede, blev han opmærksom ved en
travl Syslen i den aabne Forstue og fandt den opfyldt af
Sengesteder og Møbler.
»Skal Peinteren flytte?« sagde han ved sig selv og traadte
ind. Den stejle, brøstfældige Trappe førte ham op til
Pein-terens, det vil sige Landskabsmaler V—s lavloftede, men
rummelige Værelse. Et Anapæstslag paa Døren blev besvaret ved
et*lignende, og Auditøren eller, som han til Dagligbrug kaldtes,
Literaten, traadte ind.
I blændende hvide Skjorteærmer, det brede Kalvekryds
aabent over det haarrige Bryst, sad den noget egne Kunstner
foran sit Staffeli og nikkede skjødesløst til den Indtrædende.
»Hvad fører din Ranglefant saa tidlig ud?« spurgte
Kunstneren og skrabede med rask Haand de tørre Pastelfarver, som
det lod, vildt hen over en gammel Vindusramme.
»Hvad Fanden er det for Krimskrams?« tog Bastrup
Ordet uden at besvare den høflige Velkomst.
»Procul, procul estus profanus /«
»Du skulde ikke indlade Dig paa Pedanteri og Latin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
