Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°4
Henrielte bukkede med Hovedet og lod Thetøjet tage
bort. Oberstløjtnanten fløjtede af en gammel Marsch den første
Repetition, hvilken indeholdt hans hele Musikforraad.
Stueuret faldt i til Slag, og udreven af sine Betragtninger, rykkede
han i Klokkestrengen
Lars traadte ind. «Naa, er Hesten forspændt?«
»Nej, Herre 1 Jeg vidste ikke —?«
»At jeg skal i Forligelses-Kommissonen ? Er det noget
Nyt det?«
»Men Herren plejer — —«
»Hvad for noget? plejer? Ræsonnerer din Slubbert over
mine Sædvaner ? Kariolen strax forspændt og for Døren ! Om
jeg vil benytte den eller ikke, det faar vel blive min Sag,
ikke din«.
Da Lars var gaaen, tog Henriette sig den Frihed spøgende
at bemærke, at Lars vist denne Gang havde sat sig i
Hovedet at formaa Oberstløjtnanten til at kjøre; thi det havde
vist tre Gange været Tilfældet, at han, naar Kariolen stod
parat, havde forlangt sin Spadserestok.
»Mener Frøkenen?« var Svaret. En halv Time derefter
begav Oberstløjtnant og Forligelseskommissær von
Hedebrandt sig paa sin korte Forretningsreise, — hverken kjørende
eller gaaende, men ridende, — Lars løbende bag efter, pustepde
under Vegten af den tunge, messingbeslagne Portefølje.
Morgen-Samtalen efterlod et vist Indtryk paa Henriette.
At Faderen ikke tilfældigvis havde bragt Samtalen hen paa
Bolten, — at han ikke uden særdeles Grunde indbød
Prestefamilien for den unge Mands Skyld, det vidste hun vel. Og
hvilken anden Grund lod sig tænke, end den, der desuden
tydelig nok skimtede igjennem hans Tale? Oberstløjtnanten
var ikke den Mand, som gav efter for en pludselig
paakom-mende Velvillighedsfølelse; et selskabeligt Arrangement, lidet
eller stort, fordrede altid hos ham en ret overvejende Aarsag.
Den unge, behagelige Andreas Bolten var hende heller ikke
saa aldeles ligegyldig, og han var som Kandidat i Theologien
og dertil ikke uformuende altid et antageligt P.irti, om ogsaa
et simpelt Parti. Med Barndoms-Bekjendtskabet forholdt det
sig for Resten paa følgende Maade. Den da værende
Sogneprest, Hussings Formand havde taget Andreas Bolten til sig
af Medlidenhed med det faderløse Barn, maaske ogsaa paa
Grund af Bekjendtskab til hans Forældre. Presten havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
