Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°7
at vende sit Blik spejdende om til Arbejdsbordet, Syrammen
i Krogen, Kjøkkendøren og den under Vinduerne anlagte
Have: saa blev derved en Standsning, som gjorde Henriette
forlegen og maaske fortrydelig. Bolten fandt det upassende
at lade sin Sjæls Spørgsmaal komme ud i Ord og fortalte
kortelig, hvorledes han havde tilbragt sine Universitetsaar i
Kjøbenhavn, og siden, som den barnløse gamle Prests eneste
Arving, havde seet sig i Stand til at gjøre en behagelig Rejse
i Udlandet.
»Og nu?« spurgte Henriette; »De er jo en rig Mand og
behøver vel ikke just at være Prest«.
Bolten fandt noget Stødende i denne Tiltale. Hvad enten
det var af Tilbøjelighed eller som Brødstudium alene, at han
havde valgt Theologien, var den Tanke bleven ham kjær at
henleve sine Dage i en norsk Dal som Prestemand; og om
han ikke havde næret de høje Begreber, som han virkelig
havde, om det ædle og værdige i Religionslærerens Kald,
kunde han ikke uden Ømfindtlighed mærke, at den Stand,
hvortil han regnede sig, blev seet en Smule ned paa af den
unge Dame. Denne Ømfindtlighed bragte ham til med
temmelig levende Farver at fremstille Lærerstandens Fortrin.
Henriette hørte venlig smilende paa ham, ej alene af Høflighed,
men fordi denne Varme klædte den unge Mand saa vel.
»Men forlad migl« afbrød han sig selv; »jeg gjør en
ganske ubeskeden Fordring paa Deres Overbærelse, min Frøken.
Gjenstanden og visselig ogsaa den Lykke at turde underholde
mig med Dem–<?
Endelig var Bolten bleven underretter om, at
Oberstløjtnanten ikke var tilstede, og fandt det paa Tide at anbefale
sig. Ja i Eftermiddag sees vi igjen, haaber jeg«, sagde Frøken
Hedebrandt og nikkede endnu en Gang til Kandidaten.
»Nej, jeg maa dog faa det Spørsmaal frem!« sagde
Bolten til sig selv og vendte om paa Tærskelen.
»Nær havde jeg glemt at spørge efter vor Legekammerat,
den lille Kathrine. Hun er maaske —«
«Bolten!« sagde Henriette med tilbageholdt Heftighed,
»gjør mig og Dem selv den Tjeneste ikke at tale om den
stakkels Pige! Hun kom tidligt paa Afveje, og min Faders
og min Overbærelse blev ilde lønnet. Tilsidst — det gjorde
mig virkelig ondt, maatte vi lade hende søge sig en anden
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
