Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedebrandts. I nogle Aar syntes det at gaa ret godt mellem
Oberstløjtnanten og hans Vagtmester. Men engang kom der
en Kurre paa Traaden; den vilde ikke lade sig udjevne, og
Vagtmester øken anbefalede sig. Dette havde ingen skadelig
Følge for Kathrine. Hun, som hos den raa, tvære
Vagtmester aldrig havde fundet noget Faderligt, og som neppe uden
tilfældigt talede med ham den hele Dag igjennem, kunde
naturligvis ikke savne ham, og hverken Oberstløjtnanten eller
Fruen lod hende mangle, hvad hun forhen havde erholdt.
Lidt efter lidt ere vi gledne ud i en forklarende Episode.
Om alt dette vidste Bolten Besked. Men hvad han ikke
vidste, var, at Kathrine, som, da han forlod Egnen, syntes
saa ganske hans. Lige i Stilling, senere havde certeret med sin
unge Dame, og — hvad derpaa fulgte.
Imedens hele Bygden beundrede Oberstløjtnantens
Ædelmodighed, og Kathrine ved et blidt, fordringsfrit Væsen
syntes at retfærdiggjøre denne hos Hedebrandt ikke almindelige
Velgjørenhed, var der et Væsen, som i sit Inderste oprørtes
over denne hans Handlemaade. Det var ikke barnagtigt
Hovmod, der foraarsagede Henriettes Harme; det var heller ikke
Frygt for at blive stillet i Skyggen af Kathrines Udvortes.
Thi den blege, lille og ubetydelige Kathrine kunde slet ikke
fordunkle den virkelig smukke og frodig fremvoxende
Henriette. Men hvad var da Aarsagen? Iblandt de mange, uden
mindste Sandsynlighed anførte Hypotheser var da ogsaa den, at
hun skulde frygte en tilkommende Stedmoder i den ligeaarige
Husmandsdatter. For at give en saadan Forestilling Indpas,
maatte man lidet have iagttaget Hedebrandts Karakter,
Ytringer og hele Maade at være paa. Om den Mand maatte
man uden Tvivl antage, at kun en eneste Lidenskab laa
sammenfoldet i hans fortørrede Inderste, som kun under i de
Tider utrolige Omstændigheder kunde bringes til Virksomhed;
og denne Lidenskab, der i enkelte Gnister skjød frem af den
kolde Sten-Figur, hvis Krystallisation dog selv antydede
Principet for dens Dannelse, var Ærgjerrighed. Madame Hussing
havde ganske for sig selv en Mening, som hun kun halvt lod
Bolten mærke: at nemlig han var den uskyldige Aarsag i
Henriettes Forbitrelse imod Kathrine. Vist var det, at Kathrine
altid med levende Interesse omtalte deres Barndomsven. Men
det usandsynlige i denne Grund til Jalousi blev da rigtignok
indlysende, naar man erindrede sig, hvilken underordnet Rolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
